Konkurrence: Bioderma Hydrabio

Hospitalsforløb, kastebold og hypokonder

Nå, jeg havde egentlig en helt anden forventning til det her indlæg, da jeg i går besluttede mig for, at det var på tide med en “helbreds-update”. Jeg fik sat spiral op i foråret, og ved min kontrol i august besluttede Rigshospitalet sig for, at mine smerter nu var til at leve med og de derfor ville afslutte mig. Jeg fandt lige formuleringen i min e-jounal, som virkelig ramte mig på den måde, hvor man ikke ved, om man skal grine eller græde “med daglige smerter i en grad der er til at leve med”. Det at være 23 år, og se ordet smerter i sammenhæng med til at leve med gør mig virkelig frustreret. Sur. Ked af det.

Ja, JEG kan da sagtens leve med mine smerter, fordi jeg i mange år har været i det, og være igennem værre smerter. Men hvis en ellers rask person skulle leve én dag med de smerter, der er til at leve med, så var sagen en helt anden. Jeg får tit følelsen af, at fordi de ser værre tilfælde end mig – og det gør de, tro mig, det kan være meget værre – så bliver jeg sammenlignet med dét, og vurderet ud fra deres tilstand. Så min tilstand bliver ligesom negliceret.

Nå, de afsluttede mig jo så på Rigshospitalet, selvom jeg stadig har en del udfordringer. Blandt andet med mine tarme. Jeg fik derfor foretaget en koloskopi, der ikke viste noget særligt. Så blev jeg henvist til Gastroenheden på Herlev, som skulle tjekke yderligere op på mine tarme, og der var jeg i dag. De kunne forklare en del af mine gener, men desværre ikke i en sådan grad, som jeg havde håbet på. De skyldte resten af mine symptomer/smerter på mit underliv, og anbefalede mig at komme tilbage til Rigshospitalet (eller evt. en gynækolog med styr på endomtriose). Oh God.

Derudover fik jeg også nogle informationer, som jeg ikke tidligere er blevet gjort bekendt med af Rigshospitalet, og det har desværre slået mig ret meget ud. Det kommer der måske en opfølgning på senere hen. Når jeg rent faktisk ved hvad det hele betyder. Men i hvert fald så er jeg i behandling de næste 6 uger, og skal så til opfølgning hos Gastroenheden. Samtidig skal jeg så henvises til en gynækolog (jeg skal satme ikke tilbage til Rigshospitalet lige foreløbig), som skal tjekke op på mit underliv. Forhåbentlig kommer jeg lidt nærmere en forklaring på det ene og det andet, når jeg har været til opfølgning og til gynækolog. Forhåbentlig.

Jeg føler mig virkelig som en kastebold, fra det ene hospital, til det andet hospital, til en anden afdeling på det første hospital og så tilbage igen. Og samtidig, så er jeg så bange for, at blive stemplet som hypokonder. Selvom jeg har en diagnose. For jeg føler ikke, at jeg laver meget andet end at bede om den ene, den anden og den tredje henvisning lige for tiden. På torsdag starter jeg op hos ny fysioterapeut, efter jeg lige har været et smut hos min egen læge ang. min hud (der er helt loco) – hvor vi så også skal snakke om den gynækologhenvisning. Åh Gud.

Ingen kommentarer endnu

Efterlad gerne en kommentar til indlægget

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

Konkurrence: Bioderma Hydrabio