Estée Lauder Breast Cancer Campaign #TimeToEndBreastCancer

Elements Group – Limited Edition Box

Reklame for Elements Group.

Det er ikke første gang, at Elements Group laver sådan en fin box. Sidste gang var det med 10 forskellige produkter, men denne gang får du hele 12 produkter i boxen! Boxen koster 399 kr., og har en værdi af 1144 kr. Igen, er det med nogle skønne brands som Rodial, Mádara og Clean. Boxen købes på www.goodiebox.dk. Nedenfor kan du læse om alle produkterne, men seee lige det søde kort, der følger med. Det kan godt være, at det ikke er personligt, men det er sgu fint og hyggeligt alligevel 😉

RODIAL Dragon’s Blood Eye Mask: Jeg er vild med Rodial, så jeg glæder mig virkelig meget til at teste de her pads til øjnene! Der var også noget fra Dragon’s Blood-serien i den sidste box – deres Sculpting Gel – og den var jeg rigtig glad for.
AUSTRALIAN NATIVE BOTANICALS Shampoo & Conditioner: Shampoo og balsam til normalt hår. Begge dele indeholder ekstrakter fra ørkenlime og vild rosellablomst, som renser og styrker håret. De indeholder aloe vera, der stabiliserer hovedbundens pH-balance og beroliger den. Balsamen gør håret let at rede igennem, og beskytter mod spaltede spidser. De er allerede smidt i min toilettaske til Island.
SKIN REPUBLIC Bubble Purifying + Charcoal Face Mask: Jeg sidder netop med denne maske på nu, da jeg jo elsker sheetmasks! Så jeg kunne ikke vente. Denne her har en oxygerende effekt, der renser porerne samtidig med, at huden bliver eksfolieret og lysnet af frugtsyre, så huden ser mere frisk ud. Når masken udsættes for luft begynder den at boble og skumme, hvilket kilder en smuuuule, men det er til at holde ud.
AURELIA Cell Revitalise Day Moisturiser: Så lille og fin! Jeg har brugt denne creme før, og husker den som værende god. Det er helt perfekt op til mine to ferier, at få den i sådan en lille og fiks størrelse.
MÁDARA Herbal Deodorant: Full size produkt. Jeg er vild med Mádara, og jeg glæder mig til at se om denne deodorant virker som den skal (det har jeg nogle gange problemer med, med de mere naturlige deodoranter). Det er en prisbelønnet bestseller, så mon ikke?
RODIAL Instaglam Compact Deluxe Banana Powder: Denne pudder har jeg allerede testet, og er glad for den. Den dæmper rødme og gør huden mere ensartet. Jeg bruger den under pudder/foundation.
JAMES READ H2O Tan Mist: Full size produkt. En hurtigtvirkende, flydende selvbruner, der tørrer hurtigt og giver en naturlig farve over 3-5 timer. Den er fugtgivende, let at bruge og skulle holde op til 5 dage. Den kan både bruges i ansigtet og på kroppen, passer til alle hudtyper og kan bygges op med flere lag for en dybere farve. Spændende!
DR. LIPP Original Nipple Balm For Lips: Wonder balm! Denne her prøvede jeg første gang for et par år siden, og den kan bruges til hvad som helst – irriteret snotnæse, rifter, tør hud, sprukne læber og meeeeget mere.
VERSO Super Eye Serum: Jeg glæder mig til at teste den her, da den lyder super lovende. Den har en opstrammende og udglattende effekt blandt andet på grund af Retinol 8 (et stabilt A-vitamin kompleks, der er otte gange mere effektivt end standard Retinol – deraf navnet). Serummet øger hudens naturlige produktion af kollagen, hvilket også virker opstrammende. Samtidig er den formuleret med peptider, der mindsker mørke rande, hævelser og linjer omkring øjnene. Sidst men ikke mindst indeholder den gurkemeje- og peberekstrakt samt hyaluronsyre. Altså, hvor godt lyder alt dét lige?
CLEAN Fresh Linens: Hvem elsker ikke CLEANS dufte? Denne dufter friskt og minder om forår og sommer (please, kom snart igen). Den har topnoter af rene lagener, asiatisk Pære og klementin. Et hjerte af zefyrblomst, stor gøgeurt og lyst træ. Samt bundnoter af hud/moskus, sandeltræ og glat rav (ikke mine ord, som I måske havde regnet ud, men jeg havde svært ved at beskrive dufter – så nu fik i lige denne smørre).

Ingen kommentarer endnu

Efterlad gerne en kommentar til indlægget

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

Estée Lauder Breast Cancer Campaign #TimeToEndBreastCancer