Autumn Polish and Lashes from Depend Cosmetics

Hvordan det gik med jobsamtalen

Som jeg snakkede lidt om på story, så var jeg jo til jobsamtale for et par uger siden. Og jeg lovede jer jo egentlig en update. Min story var nok lidt rodet, men det er fordi, jeg ikke helt ved, om jeg vil have et job eller ej. Jeg vil gerne dygtiggøre mig og have lidt flere penge på kontoen at rykke rundt med. Men samtidig så vil jeg også gerne nyde friheden som studerende – hvilket jeg ikke har gjort så meget før, da jeg har haft et “fast” studiejob siden 9. klasse (og før det rendte jeg med aviser, flyers, arbejdede på café i weekenderne m.v.). Jeg nyder at være mere hjemme end førhen, både ift. min sygdom, at jeg har mere overskud/tid til at få passet min træning og hundene er ikke lige så meget alene. Så jeg er ret splittet.

Nå, men jeg “blærede” mig jo lidt med, at jeg kun én gang har været til en jobsamtale hvor jeg ikke fik jobbet. Og det var altså i Netto i 8-9. klasse, så det tæller ikke sådan rigtig. Synes jeg. Så med tanke på dén statistik, OG at jeg havde en god fornemmelse efter samtalen, så regnede jeg jo lidt med at få jobbet. Men summa summarum, så fik jeg det ikke. Og det er selvfølgelig ærgerligt, da det virkede som nogle fantastisk søde mennesker, fede arbejdsopgaver – og ja, generelt bare en god arbejdsplads. Samtidig, så tror jeg bare på, at der er en mening med det.

Hvad skal der så ske nu? Eftersom jeg ikke hungrer efter at få et nyt job, så søger jeg fortsat kun de stillinger, som LIGE er mig. Det skal selvfølgelig være studierelevant, men samtidig være indenfor de områder der interesserer mig, og som er relevant for min (fremtidige) faglige profil. Det rigtige job kommer, når tiden er inde. I mellem tiden vil jeg nyde friheden, de ekstra dage hjemme og krydse fingrer for, at økonomien bliver ved med at holde til SU som eneste indtægtskilde 😉

Ingen kommentarer endnu

Efterlad gerne en kommentar til indlægget

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

Autumn Polish and Lashes from Depend Cosmetics