Origins Sheet Masks

Studiestart

Så er jeg tilbage i hamsterhjulet indtil december måned, hvor jeg (forhåbentlig) afslutter dette semester. Jeg tager et fuldt semester i dette semester. For første gang i halvandet år. Og hvis man så ikke tæller det semester med, hvor jeg skrev bachelor, så er det to år siden. Puha. Det er også mit sidste fulde semester, indtil jeg skal skrive speciale. De to kommende semestre bliver på deltid ish. Så det er dét, jeg fokuserer på, så jeg kan holde gejsten oppe.

I dette semester har jeg et obligatorisk fag – civilprocesret – og et valgfag – Introduction to Digital Law. Som I måske kan regne ud er det ene et tvunget fag og det andet et jeg selv har valgt. Jeg vil ikke kede jer med for mange detaljer om fagene, men I er velkomne til at stille spørgsmål i kommentarfeltet nedenfor, hvis I ligger inde med nogen. Begge eksaminer ligger i december med kun få dages mellemrum, så det bliver ikke sjovt. Tilgengæld har jeg ingen eksaminer i januar måned (som jeg ellers er vant til), så jeg kan holde jul og nytår med god samvigttighed.

Om onsdagen har jeg undervisning til kl. 19, om fredagen til kl. 16 – hvilket altså ER sent en fredag. Liiiiige op til weekenden. Her er det vigtigt med en masse kaffe, og snacks som kan holde energiniveauet oppe og sulten nede. Jeg er særligt glad for de forskellige snacks fra Karen Volfs “All in One”-serie, som består af kiks, craskers og barer. Læs mere om dem HER (reklame).

Andre nødvendigheder op til studiestart er det rigtige udstyr. Jeg fik heldigvis en ny computer før jul sidste år, da den gamle var ved at stå helt af. Så dén del er der styr på. Men nu skal jeg jo passe rigtig godt på den, for sådan nogle MacBooks er sgu ikke billige! Så jeg er super heldig, at jeg fik sendt dette fine laptop sleeve fra Fjällrävens nye Kånken Essentials (reklame), som holder min MacBook beskyttet mod snavs, ridser, potentielt kaffeudslip (!!!!) fra min to-go kop eller vandflaske, regn og hvad den ellers kan blive udsat for i min – åbne – taske til og fra studie. Der er andre studierelevante items i serien, bl.a. deres penalhus og tablet sleeve.

Ingen kommentarer endnu

Efterlad gerne en kommentar til indlægget

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

Origins Sheet Masks