Bedroom details and my walk in closet

Amerikansk reality – hayu anbefalinger

hayu-0Kender du hayu? Hvis ikke, så er du altså gået glip af noget. I hvert fald hvis du elsker reality, som jeg gør! Jeg har altid været lidt splittet omkring reality, fordi det ofte kan virke opstillet og man jo lapper andre folks intriger, kriser osv. i sig med velbehag. Alligevel så må jeg bare indrømme overfor mig selv, at det er min number one guilty pleasure. Drama, drama, drama. Jeg elsker det (så længe jeg ikke selv er en del af det, haha).

Du får mine fire favoritter på hayu nedenfor. Det er lige så nemt som Netflix, og fungerer egentlig på samme måde – 1. måned er gratis, og derefter bliver du opkrævet 49 kr. pr. måned (som egentlig ikke er så dyrt ift. andre streaming tjenester).

Keeping Up With the Kardashians
Alle der kan lide reality VED hvem The Kardashians er. Ellers så er der sgu gået noget galt. Jeg har set alle afsnit i alle sæsoner. Også der hvor de tager til Hamptons, New York, Miami og hvor de ellers har været. Jeg sluger det råt, selvom det nogle gange godt kan virke meget opstillet, så er det sgu fedt. Der er godt med drama, og der sker altid et eller andet crazy. Den nyeste sæson kører derinde for tiden, hvor der kommer nyt afsnit hver mandag. YAY.

The Real Housewives of Beverly Hills
Det er faktisk lige før, at RHOBH slår The Kardashians. Det havde jeg aldrig troet, jeg skulle sige – men det virker bare mere ægte og oprigtig for mig. Jeg kan også bedre lide måde det er klippet på, og så føler man bare, at man kender de damer, der er med. Og her kan man VIRKELIG snakke om drama, drama, drama, dramaaaa! Jeg har fået set alle sæsonerne derinde nu, selvom jeg allerede havde set nogle af afsnittene før. Men altså, jeg ville bare gerne have det HELE med i den rigtige rækkefølge.

Life of Kylie
Hvis man er til The Kardashians, så er Life of Kylie et must. Der er kun én sæson, og jeg synes, at Kylie lader meget “vente på sig”. Hun er ikke super åben, og det er lidt tørt. Men man bliver simpelthen nødt til at se det. Khloe har også lavet et show (blandt mange) – Revenge Body. Det har jeg set to afsnit af, og det skal man ikke spilde tid på – om man er vild med Kardashians eller ej. Det er pisse skod. Men jeg håber sgu, at der kommer en sæson mere af Life of Kylie. MEGET gerne med noget om hendes graviditet, jeg er stadig så nysgerrig på hvad der er sket i den tid.

Don’t Be Tardy
Kim Zolciak er kendt fra RHOA (som jeg faktisk ikke har fået set endnu), og har så fået hendes eget TV-program “Don’t Be Tardy”. Man følger hende, hendes mand – der er NFL spiller – og deres børn. Kim er mega diva, men på den der Amager-agtige måde. Det er fuld plastik, parykker og attitude. Det er ret god “slå hjernen fra” underholdning, og der er en del sæsoner.

Ingen kommentarer endnu

Efterlad gerne en kommentar til indlægget

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

Bedroom details and my walk in closet