La Palma Princess

Marts måneds GOODIEBOX 2018

2125d3c6-f5ab-435f-b7af-51ee48f7284f

Reklame for GOODIEBOX.

SÅ ER DER FEST. Månedens tema er GOODIEBOXPRISEN 2018! Hvorfor ligger Rodial der helt for sig selv, lige under teksten GOODIEBOXPRISEN 2018, tænker du måske? Well, det er muligvis min favorit!  

Carven, Le Parfume: NON-FULLSIZE. No go til en award box. Parfume er så individuelt, som noget beautyprodukt kan være, så Carven har tabt løbet på forhånd. Det giver mig følelsen af, at det er et ligegyldigt produkt i boxen. Det er en KLAR ommer. Parfume er skønt, og jeg er vild med Carven, men bare ikke i en award box. Det er super ærgerligt for brandet og boxen. Dog er jeg super glad for, at have fået en parfume, der passer perfekt i min taske – og så endda en virkelig god en af slagsen.

18166014-af1c-460f-942b-157e01cba092

Comme Deux, Serum Booster #YellowDrops: FULLSIZE. I månedens box fik man enten #YellowDrops eller #PinkDrops – jeg modtog #YellowDrops. Det er en serumbooster, som både kan bruges alene eller sammen med et andet produkt som f.eks. en creme eller foundation, hvor serummet så mixes i. Serummet indeholder naturlige og blødgørende ekstrakter fra hvid pæon og porcelænsblomst, som er med til at rense huden, så den efterlades sund og med fornyet energi. Serummet er duftneutral, har en let konsistens og trænger fint ind i huden. Comme Deux er Goodiebox eget brand, og derfor synes jeg, at det er lidt ananas i egen juice, at nominere den til en pris. Der findes så mange skønne produkter ude på markedet, og jeg får lidt følelsen af, at GOODIEBOX udnytter deres position til at fremme deres egne produkter. Det er super ærgerligt, for det skaber lidt dårlig stemning omkring produktet. I hvert fald for mig, selvom jeg som udgangspunkt er ret vild med førstehåndsindtrykket. Dog ville jeg aldrig – af ren og skær princip – stemme på det til awarden.

7f761747-96dd-4b0a-83c6-d5b14c30359f

JorgObé, Hand Cream: FULLSIZE. Jeg er rigtig glad for JorgObé, og brandet fik min stemme til sidste års Beauty Award. Håndcremen er nyeste skud på stammen fra JorgObé, og den er lige så lækker som deres ansigtscreme. Håndcremen har en let cremet konsistens og trænger hurtigt ind i huden, hvilket efterlader hænderne bløde og fugtet – helt uden at være fedtede.

e010940c-c6f1-40d8-9660-ce7d760f795f

Rodial, Dragon’s Blood XXL Lip Plumper: FULLSIZE. Jeg er virkelig glad for Rodial. Nej. Det er en underdrivelse. Jeg elsker Rodial. Jeg har tidligere haft nogle af deres produkter mellem hænderne (bl.a. fra denne box), og de er bare fantastiske. Denne Lip Plumper indeholder chili, som er den ingrediens der er med til at give mere fyldige læber. Du kan tydeligt mærke chilien, som giver en let stikkende, prikkende og meget frisk fornemmelse – men slet ikke noget, som er ubehageligt. Fornemmelsen aftager efter lidt tid, og dine læber efterlades med den perfekte plump, mere fugtet, uden at klistre. Og Lip Plumperen dufter tilmed så SKØNT. Jeg er solgt.

12cd9640-286e-42fb-953d-52b684b4239e

Zenz Organic, No. 3 Treatment Pure: FULLSIZE. Jeg er lidt træt af, at der er et produkt i boxen, som vi før har testet. Ikke at det er et dårligt produkt, for det er et lækkert et af slagsen, men det er sgu lidt kedeligt. De kunne have valgt et andet produkt fra Zenz Organic – for mange af deres produkter er gode. Anyways, hårkuren fra det danske brand er svane- og allergimærkede med 99,1% naturlige ingredienser – blandt andet økologisk koldpresset avocadoolie og renset aloe vera. Hårkuren styrker hår og hovedbund, og kan anvendes af både gravide og parfumeallergikere. Den skal helst sidde i håret i 30 minutter for den bedste effekt, og så er du også garanteret silkeblødt garn.

Årh, jeg har svært ved at lave en alt i alt på denne box. Jeg havde glædet mig sååå meget til årets GOODIEBOXPRIS-box, men den har bare på nogle punkter skuffet enormt meget og på andre overrasket positivt. Der er helt sikkert value for money, men overvejelserne bag og sammensætningen af boxen er helt off.

71e62da6-a501-4528-8b7e-0b48044826a0

Ingen kommentarer endnu

Efterlad gerne en kommentar til indlægget

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

La Palma Princess