Bloggen er sat på standby

Opsigelse, sygemelding og psykolog

255dfd0110dc83ac3aba5b7d7a8b4deb

Jeg er så småt ved at komme til hægterne igen efter en hård periode, hvor jeg har haft behov for at lukke ned og fokusere på mig selv. Derfor har der også været stille herinde, men mit smil er efterhånden på vej retur, humøret er ved at blive bedre og overskuddet er ved at blive større.

Nogle gange skal man sige stop. Det var jeg ret hurtig til – for en gangs skyld – og dét har reddet mig. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg havde haft en helt anden sindstilstand på nuværende tidspunkt, hvis jeg ikke havde taget mig af mig selv de sidste fem ugers tid. Som I har kunnet læse på Instagram og i dette indlæg, så overværede jeg på helt tæt hold en ung mand begå selvmord på den værst tænkelige måde – han sprang ud foran et tog. Oplevelsen sidder stadig dybt i mig, og det er aldrig noget jeg kommer til at lægge bag mig. Det har forandret mig for altid.

Få dage forinden ulykken havde jeg opsagt mit studiejob, da jeg havde behov for at fokusere 100% på mit studie – det har virkelig været hårdt for mig at komme igang igen efter mange måneders pause. Jeg har altid været en arbejdshest. Jeg startede med at gå med aviser hver anden weekend, da jeg var 12 år, og jeg har haft fritidsjob siden jeg var 14 år – kun med få måneders pause ind i mellem. Derfor var det enormt grænseoverskridende for mig at skulle skrue ned for blusset, men det var og er dét jeg har brug for. Ulykken skete to dage efter, at jeg havde lagt min opsigelse, og jeg prøvede at tage af sted og passe mit arbejde som planlagt – fem dage efter ulykken -, men det gik bare ikke. Jeg følte mig lammet. Derfor endte jeg med at sygemelde mig resten af min opsigelsesperiode.

Jeg kom heldigvis hurtigt i behandling, og jeg er rigtig glad for den psykolog jeg er endt hos. Fra vores første samtale fandt jeg lidt ro, og det går bedre med mig i dag end for bare to-tre uger siden. I starten troede jeg aldrig, at jeg skulle blive mig igen – og at jeg skulle opleve en dag, hvor jeg ikke brød sammen i gråd. Jeg var enormt påvirket – og er det tildels stadig – både ift. mit humør, min koncentration og mit sind. Min lunte var kort, jeg havde svært ved at formulere mig, jeg kunne ikke læse. Jeg er stadig meget angst ved at tage S-toget, og har faktisk kun gjort det én gang siden ulykken. Det gjorde jeg fire dages tid efter ulykken, og jeg ved ikke hvordan det var endt, hvis min mor ikke havde været der. Så det er ikke noget jeg gør mig i endnu.

Hvad har jeg så brugt de sidste 4-5 ugers tid på? Faktisk stort set ingenting. Jeg har prøvet at passe mit studie – selvom jeg kun er kommet af sted til halvdelen af timerne. Ellers har jeg brugt mange timer på at sove og hvile. De første fem ugers tid kunne jeg ikke læse, så dét brugte jeg ikke engang tiden på. Jeg har prøvet at komme af sted til træningscenteret hver dag for at få brugt min krop, komme ud med nogle frustrationer, koble hovedet fra. Jeg er glad for, at jeg på trods af pres, stress og angst er kommet ind i en god rytme med mad og træning (kun afbrudt af en uges tid i smertehelvede grundet ny hormonbehandling. Mere om det senere). Dét har været godt for min krop.

So that’s what’s new. Jeg har stadig samme holdning, som jeg havde efter ulykken. Jeg vil ikke gå nærmere i detaljer om hvad der skete den dag. Det er meget emotionelt, og selvom han ikke længere er her, så føler jeg, at det er at overskride en meget privat grænse, at dele ud om hans valg på sådan en offentlig måde. Jeg kommer heller ikke til at gå nærmere ind i tiden efter, mine tanker og mit forløb. Men jeg ville gerne dele ovenstående med jer, da ulykken, min opsigelse, sygemelding og psykologiskebehandling har fyldt meget – og også kommer til det fremover.

Tak til jer, der trofast har kigget forbi bloggen, selvom der ingen aktivitet har været. Jeg håber, at kunne finde overskud og energi til at tage mig tid til bloggen mere regelmæssigt.

Og til sidst vil jeg egentlig bare gerne understrege at man aldrig er helt alene. Der er altid nogen, der vil tage din hånd, hvis du rækker ud.

Ingen kommentarer endnu

Efterlad gerne en kommentar til indlægget

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

Bloggen er sat på standby