Pretty posters from DESENIO

Årets (koldeste) rejse

b43da50c-640f-4090-b629-d579a4bec9b5

I tirsdags kom jeg hjem fra en fantastisk ferie. En forlænget weekend i New York med min mor, hvor vi fik set, oplevet, spist, gået og shoppet – lige som en storbyferie skal være. Det var en spontan beslutning at tage af sted, og en jeg bestemt ikke fortryder. I skal nok høre nærmere, når der er lidt tid i kalenderen.

FOR det er nemlig ikke længe jeg er på dansk jord. Allerede i morgen rejser min mor og jeg igen. Denne gang til et noget koldere klima – vi var nemlig meget heldige med vejret i New York – med temperatur helt ned til minus 29 grader. MINUS. Hvis I har fulgt med på bloggen i november måned vil destinationen nok ikke overraske jer, da jeg har løftet sløret for længe siden.

Vi skal til Grønland – nærmere betegnet Kangerlussuaq – hvor vi skal være i fem dage. Det var min mors 60 års fødselsdagsgave, og jeg har kunnet glæde mig siden foråret/sommeren, da min søster og jeg i god tid vidste, at det var dét vi ville give hende. Min mor vidste det selvfølgelig først i november, så forestil jer lige, hvor svært det har været at holde på sådan en hemmelighed. Da min søster er ved at være højgravid, så er det kun min mor og jeg der skal af sted.

Vi skal nå virkelig meget på virkelig kort tid. Vi kommer tidligt mandag (i morgen), men flyver tilgengæld også halvtidligt om fredagen, så vi har reelt kun fire dage. Her skal vi blandt andet på en to timers hundeslædetur, ud på indlandsisen, se nordlyset midt i ingenting og ud til Russel Gletcher. Vi skal selvfølgelig også se den lille by, som vi skal bo i, spise lokale måltider (ja, jeg skal sgu fandme smage spæk, selvom det nok er mega ulækkert) og gå rundt på må og få i kulden.

Om jeg glæder mig til det iskolde eventyr? Fandme ja!

Ingen kommentarer endnu

Efterlad gerne en kommentar til indlægget

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

Pretty posters from DESENIO