#HappyDog at Clarion Hotel

Årets første ferie

55085189-87fa-439c-9aa1-7805352413c7

2017 har været et år der bød på seks skønne rejser, og umiddelbart troede jeg, at det ville blive svært at overgå – dels grundet antallet og dels grundet de fantastiske destinationer og oplevelser. Men der skulle ikke mange klik til før årets første rejse var bestilt. Vi har en rejse planlagt i slutten af januar, og jeg havde ikke forestillet mig, at dét skulle blive årets anden rejse. Men når Norwegian kører nytårstilbud er det altså svært ikke at hoppe på, når rejselysten er stor.

Årets første rejse går til New York med min mor. Vi skal på en forlænget weekend fra torsdag til mandag (vi lander på dansk jord tirsdag), hvor vi skal hygge os og nok også shoppe lidt. Vi har haft talt om det i en måneds tid, men der var både forhold der talte for og imod, at vi skulle af sted. Men nu er billetterne bestilt, og hotellerne er så småt også ved at være på plads. Som det er set før, fik vi ikke tjekket vejrudsigten inden vi bestilte. Håndbaggagen skal i hvert fald indeholde VARMT tøj. Men det bliver nu også rart med noget sne, da vi ikke har set meget til det herhjemme.

Jeg er lidt splittet omkring vores sidste New York tur. På den ene hånd var det en fantastiske ferie, hvor vi boede i den fedeste lejlighed midt på Manhattan med tagterrase (udsigten kan I se på billedet ovenfor), og havde nogle vildt gode oplevelser, mens solen skinnede (næsten mere end nødvendigt). På den anden hånd blev min mor alvorligt syg, hvilket betød, at jeg tog alene hjem – for at passe job og uni – mens min mor og søsters ophold blev forlænget med en uge. Ingen indlæggelser denne gang, tak.

Vi tager af sted om to ugers tid, så det er jo lige om lidt!

Ingen kommentarer endnu

Efterlad gerne en kommentar til indlægget

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

#HappyDog at Clarion Hotel