Min lille Mikko

The Ritual of Ayurveda relancering

Reklame for Rituals 

Relanceringen af Rituals serie “Ayurveda” er uden tvivl et af de fineste events jeg har været til. Derfor Må jeg også bare dele eventet og særligt billederne med jer. Vi var inviteret ud i Paradehuset i Frederiksberghave, og jer der har været der kan sikkert nikke genkende til, at det er en super smuk og hyggelig lokation. Jeg tror sjældent, at jeg har set så mange roser på ét sted, og det gav bare en WAUW-effekt. Alt interiør samt drikkelsen var også holdt i lyserøde og røde farver – der var ikke én detalje, der ikke var tænkt over.

The Ritual of Ayurveda-serien tager udgangspunkt i den ayurvediske filosofi, der opstod i Indien for over 5000 år siden (derfor blev der også serveret det lækreste indiske mad, så intet var overladt til tilfældigheden). Den ayurvediske filosofi går ud på at rense og pleje både din krop og dit sind, for derved at opnå balance. I filosofien er der tre krop- og sindprincipper, som også bliver kaldt doshas. Det hele er meget spirituelt, men om ikke andet, så kan man altså opnå mere velbehag ved at pleje sit eget energimønster, altså sin egen dosha. De tre energier hedder Vata, Pitta og Kapha – du kan tage en test HER, for at finde ud af hvilken en du er. Du vil sikkert blive overrasket over, at mange af tingene passer på dig – og måske blive fristet til at leve lidt mere efter din dosha? Det er nemlig ikke kun ift. hudpleje, men også ift. kost og øvrig livsstil, at mange opnår en øget balance, ved at pleje sin dosha.

Når du har fundet din dosha, kan du smutte ned forbi Rituals og finde den olie, som passer allerbedst til dig. Dén olie, som er med til at berolige dig og gøre noget godt for dig, din krop og dit sind. Olien kan du bruge til Abhyanga, en massageform som er en del af Ayurveda-ritualet. Sæt noget beroligende musik på, og se i DENNE VIDEO hvordan du giver dig selv en afslappende massage med din dosha-olie. De tre olier er:

Dry Oil Kapha der består af 100% naturlig vindruekerneolie, beriget med ingefær og kanel.
Dry Oil Vata der består af 100% naturlig mandelolie tilsat basilikum, og har en dejlig sødme.
Dry Oil Pitta der består af 100% naturlig kokosolie, som er beriget med lavendel og ylang ylang.

Min dosha
Jeg er selv Kapha, og det er derfor den lyserøde olie, som jeg får mest gavn af at anvende. Om mig som person står der: “Når du er i balance, er du kærlig, ubekymret og loyal. Men hvis du er i ubalance, kan du være stædig, misundelig og usikker.” Det synes jeg faktisk passer rigtig godt på mig. Måske passer det på mange mennesker, men jeg synes alligevel, at der er noget ved denne filosofi, der tiltaler mig. Når du har taget testen, kan du lære mere om hvad der er bedst for dig – hvordan du spiser bedst, hvordan du plejer din energi bedst og hvordan du plejer din krop bedst.

2 kommentarer

  • I did not know a thing about the Ayurvedic Philosophy, very interesting post and your photographs are beautiful <33

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Jeg er osse kapha

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

Min lille Mikko