Opskrift: NEM Crumble Pie

Min lille Mikko

Som nogle af jer måske så på story på Instagram, så var jeg på akut hospitalet med Mikko natten til fredag. Det hele skete meget pludseligt, men i løbet af 3-4 timer blev hans tilstand værre og værre, så ingen af os synes, at vi kunne vente til dagen efter. Man kunne se på ham, at han havde ondt, og hans adfærd var helt anderledes end den plejer. Han knurrede ad mig, når jeg rørte ham bagpå ryggen og han hvinede op, når jeg prøvede at løfte ham op. Han kunne ikke hoppe op i sofaen, hans bagparti “faldt” på en måde ind under ham, så han i stedet hoppede IND i sofaen. Jeg havde talt frem og tilbage med min mor over telefonen, men da han begyndte at ligge at ryste mens han bare stirrede intenst på mig, så gik der ca. 5 minutter før vi sad i bilen på vej til hospitalet.

I og med at det hele var gået så stærkt, anede vi ikke hvad der var galt. Han havde tre dage forinden slået sit forben, men det var allerede blevet meget bedre – og smerterne sad mere i bagpartiet. Samtidig havde han 4-5 timer forinden snusset til noget grønt, der var sprøjtet med på vejen (alle der har hunde, ved nok, at sneglegift er yderst farligt – men desværre også hyppigt anvendt). Så vi var lidt imellem at han havde slået sig eller at han var blevet forgiftet. Vi var på hospitalet i 2-3 timer, og Mikko blev tilset af to dyrelæge, fik taget blodprøvet og fik til sidst medicin mod hans smerter. Han var en meget gal hund, og måtte have mundkurv på med det samme, da han bed meget voldsomt ud efter dyrelægerne. Det har han aldrig gjort før, og vi har aldrig haft ham i mundkurv, så det siger noget om, hvor mange smerter den lille mand har haft.

Diagnosen var en begyndende diskusprolaps, og behandlingen for det er desværre rigtig træls. Selvfølgelig er det bedre end alternativet – der er en operation – men det er enormt indgribende for ham, og vi har allerede mange udfordringer. Han skal holdes i absolut ro i 6-8 uger. Det vil sige, at vi har været ude at købe burer, som han skal være i. Han må nemlig ikke hoppe, løbe, lege eller lignende. Han er vant til at sove i sengen, og det må han heller ikke (da det indebærer hop både op og ned). Jeg har derfor haft to nætter med meget lidt søvn, da han piver, piver og piver. Samtidig må vi kun gå meget korte turer af max 5 minutters varighed, og han skal være i snor. Normalvis elsker han at gå lange turer, og vi har ham sjældent i snor. Så lige nu er Mikko godt træt af det hele, og jeg er bare træt, fordi jeg ikke får sovet (og er pisse hamrende syg).

I forhold til fremtiden, så ser den lys ud. Hvis vi overholder den her hvilkeperiode, så skulle det hele blive godt igen. Desværre ses det ofte, at hunde der en gang har haft en diskusprolaps, ofte får dem igen. Man kan ikke forebygge eller forhindre det, men vi krydser fingrer for, at han bare har været rigtig uheldig denne ene gang.

1 kommentar

  • Tina KH

    Din stakkel lille smukke vuffer.
    Godt du nu kan passe på ham i et bur, så han får hvile.
    Min gamle hest, som jeg har haft i mange år måtte jeg desværre aflive den anden dag, han havde kræft og vi kunne ikke få bugt med det.
    Vi er jo knyttet til vores dyr, så det gør ondt langt ind i hjertet når de lider.
    Jeg ønsker Mikko god bedring.
    Måske han skal have Clukosamin det kan hjælpe med at holde diskusprolapsen inde, den kan nemlig engang imellem smutte ud ligesom på os mennesker.
    Pas på jer og en god stille weekend.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

Opskrift: NEM Crumble Pie