Kræftpakkeforløb

News and oldies – Australian Body Care

Reklame for Australian Bodycare

For noget tid tilbage fik jeg lov til at udvælge nogle produkter fra Australian Bodycare, så jeg kunne teste lidt af hvert fra deres sortiment. Jeg valgte også lidt på egen regning, og har været så begejstret for nogle af produkterne, at jeg også efterfølgende har været forbi apoteket og købe dem. Dem I ser på billedet ovenfor (og lidt længere nede) er dem, som jeg har testet (og nogle af dem, har jeg også tømt) over længere tid. Dem I ser på billedet helt nedenfor er to nye tilføjelser til deres sortiment. I dette indlæg kan I læse om brandet, nogle af de produkter, som jeg har testet og de to nyheder.

Australian Bodycares produkter er dermatologisk testede. De er både milde og hudvenlige, hvorfor personer med allergier og sensitiv hud også kan bruge dem. Alle produkterne har den ikoniske duft af Tea Tree Oil, som man enten er til eller ikke er til. Det er en helt særlig og kraftig duft. Der er næsten ikke dét problem, som Tea Tree Oil ikke kan fikse – men det må du læse mere om, på deres hjemmeside, da jeg simpelthen ikke har plads nok til at opliste det hele (læs HER). Det er et lille vidunder.

Få 100 kr. at shoppe for når du tilmelder dig Australian Bodycares nyhedsbrev på deres hjemmeside www.australian-bodycare.com! Pst der er altid fragtfri levering til din nærmeste pakkeshop. 

Tilfredshedsgaranti er endnu en grund til, at man skal springe ud i det, og prøve Australian Bodycares fantastiske produkter. De er nemlig så sikre på, at deres produkter virker, at de giver garanti for det. Og så lever de af tilfredse kunder, som er glade for deres produkter. Derfor kan du få pengene tilbage hvis du mod forventning ikke er tilfreds med de produkter, som du har købt. Du kan læse mere om denne garanti på deres hjemmeside lige HER.

Body Care: Mine favoritter er uden tvivl fra deres kropsplejeserie. Serien beskytter mod problemer som kløe, irritation og bakterier ved hjælp af Tea Tree Oil. Derudover hjælper den på tør, uren og fedtet hud. Som en ekstra bonus, er den god at bruge sydpå, hvis man vil undgå myggestik, da Tea Tree Oil skræmmer myggene væk. Jeg har både prøvet deres body wash, body balm og body lotion – og jeg har været meget begejstret for dem alle, ligesom min kæreste også har. Vi lider begge to (heldigvis i et mindre omfang) af uren hud på enten ryg, arme eller lår, hvorfor denne serie er ideel for os at have på badeværelset.

Hair Care: Du finder tre produkter i deres hårplejeserie hhv. en shampoo, en balsam og en scalp cure. Serien forebebygger og bekæmper irriteret, tør og øm hovedbund samt skæl og fedtet hår. Ligesom alle de andre produkter, så indeholder hårserien Tea Tree Oil, der effektivt modvirker de bakterier, der er årsagen til problemer i hovedbunden. Jeg har prøvet både deres shampoo og scalp cure, som effektivt renser håret – nogle gange skal jeg bruge shampoo op til tre gange, før mit hår er ordenligt rent, men ikke med denne. Jeg var rigtig glad for begge dele i den periode, hvor jeg anvendte dem.

Face Care: Du finder et bredt udvalg af ansigtspleje, som bl.a. er særligt godt mod uren hud, fedtet hud og bumser. Hvorfor produkterne er særligt gode til disse problemstillinger skyldes, at Tea Tree Oil på en mild, naturlig og effektiv måde får renset huden i dybden. Jeg har bl.a. prøvet deres spot stick, som er en god “lokal behandling” af bumser. Du kan både bruge den om dagen og/eller om natten – på afrenset hud -, og du vil hurtig kunne se en forskel. Udover at den kan bruges på bumser, er den også god til insektbid, da den – udover at virke antibakteriel – virker kølende og kløestillende.

Og til de to nyheder, hvorfor jeg særligt glæder mig til at prøve førstnævnte.

Body Scrub: En skøn, eksfolierende body scrub, der bl.a. indeholder sandeltræ-nøddeskaller og Tea Tree Oil. Scrubben giver en plejende dybderens af huden, fjerner døde hudceller og efterlader den blød og opfrisket, samt beskyttet af den antibakterielle Tea Tree Oil. Den er særligt god til at forebygge bumser, nedgroede hår (efter barbering), talgknopper, hudorme, fedtet hud og andre former for uren hud. Den er fri for sulfater og er – som alle andre produkter – dermatologisk testede, mild og hudvenlig, hvorfor den både kan bruges af allergikere og folk med sensitiv hud.

Face Mask: Denne lerbaserede ansigtsmaske indeholder bl.a. Tea Tree Oil og sandeltræ-nøddeskaller. Masken passer til alle hudtyper, renser i dybden, eksfolierer huden, fjerner døde hudceller og stimulerer hudens naturlige fornyelse. Et lille mirakel! Huden bliver frisket op efter brug, og modvirker dannelsen af uren hud, da porerne bliver renset for bakterier. Start ud med at bruge produktet 1-2 gange ugentligt (eventuelt oftere i de mere udsatte perioder som ved menstruation eller lignende). Efter nogle ugers behandling kan du evt. nedsætte frekvensen til en gang ugentligt.

Ingen kommentarer endnu

Efterlad gerne en kommentar til indlægget

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

Kræftpakkeforløb