Traveling

Vores Texas-tur

Okay, det hele har været lidt kaotisk i forhold til vores Texas-tur. Flyet letter på tirsdag, men vi ved stadig ikke, om vi skal af sted. Selvfølgelig er det super ærgerligt, at orkanen Harvey har hærget derovre – men det er faktisk ikke derfor, at vi er i tvivl om, hvorvidt vi skal af sted eller ej. Min mor går til kontrol på hospitalet hver 3. måned i forbindelse med hendes kræftforløb i efteråret/vinteren sidste år. Her får hun blandt andet tjekket sine modermærker, da hun jo havde modermærkekræft. Denne gang hun var til kontrol, fandt de selvfølgelig et mærke, som skulle fjernes hurtigst muligt.

Det første min mor sagde var, at hun jo bare kunne vente til at vi kom hjem fra ferie. ØHH NEJ. Tænk, hvis der er noget i det, og man så har udskudt det. Det var ligesom dét, der skete første gang. Så derfor skulle det væk inden afgang. Min mor ringer til rejseforsikringen, bare for at være sikker på, at de stadig dækker. Det gør de så ikke. De dækker hverken, hvis der skulle gå betændelse i operationssåret (selvom det er et mindre indgreb) eller andet, der er tilknyttet hendes diagnose. Jamen, super! Min mor var forrige år indlagt New York, så vi ved hvad det koster – og hvordan det foregår – hvis hun skulle blive indlagt eller bare skal til lægen.

Så lige nu er vores dilemma, om vi skal tage chancen og tage af sted – velvidende, at forsikringen ikke dækker – eller om vi skal aflyse og blive hjemme. Vi har begge glædet os enormt meget, sådan virkelig meget, så at skulle aflyse ville bare være super ærgerligt. Jeg ved ikke helt hvordan fremtiden – rent studiemæssigt – hser ud for mig, så jeg ved ikke, hvornår vi skulle kunne tage af sted ellers. Årh, at sådan noget skulle komme i vejen lige op til vores ferie. Det er bare typisk.

De sidste torsdage har jeg ikke fået andet end dårlige nyheder. Forrige torsdag var der fyringsrunde på arbejdet og jeg fik at vide, at jeg var dumpet min eksamen. Sidste torsdag ringer min mor så og fortæller ovenstående. Min morgen i dag – lorte torsdag igen – startede med, at jeg tog den største bid af et råddent æble, og da jeg gik inde i min opgang, måtte jeg gå med det i munden til jeg kom ud. Gad vide hvad torsdagen ellers byder på……

Forrige Indlæg Næste Indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar