Nyheder fra LactoCare

August måneds GOODIEBOX 2017

Reklame i samarbejde med GOODIEBOX

Månedens GOODIEBOX står i medlemmernes tegn! Jeg er bare helt vildt, fuldstændig pjattet med designet. Er det ikke bare for fint? Månedens tema går ud på, at fire medlemmer har været med til at udvælge produkter til boxen. Det er da en sjov tanke, men jeg kan ikke rigtig se hvordan det er meget anderledes, end at GOODIEBOX drengene og pigerne udvælger. Og så mangler jeg lidt information om, hvorfor lige netop dé medlemmer har været med til at vælge. Noget med forskellig alder, præferencer osv. Nå, men sjovt med et anderledes tema, selvom jeg ikke er 100% med på det 😉

Boxens indhold fejler dog ingenting, overhovedet. Boxen er lige så fin indeni som udenpå. Læs om alle produkter nedenfor, og køb din egen GOODIEBOX lige HER.

NAILS INCRidge Filling Base Coat ELLER Top Coat. Fullsize produkt. I min box lå der en Ridge Filling Base Coat. Jeg må indrømme, at jeg blev lidt irriteret LIGE da jeg så endnu en neglelak, men heldigvis viste det sig at være en base coat (og for andres vedkommende en top coat). Puha! Jeg er nemlig lidt træt af neglelak i min GOODIEBOX, men denne base coat var jeg virkelig glad for at se, og jeg glæder mig til at prøve den af. Vejledende udsalgspris 145 kr.

OLE HENRIKSEN: Find Your Balance Oil Control Cleanser 29 ml. YES, Ole Henriksen. Hvem elsker ikke hans produkter? Jeg har ikke prøvet denne før, så jeg er bare super spændt på at se, hvad den kan udrette af små mirakler. Det er produkter til kombineret og olieret hud – øhhh, dét er præcis sådan min hud er, virkelig fedt – og er fra en helt ny serie. Denne er en cleanser, der renser i dybden. Vejledendeudsalgspris 195 kr. for 147 ml.

OLE HENRIKSEN: Counter Balance Oil Control Hydrator, 7 ml. Denne bruges efter cleanseren, og har en matterende effekt på huden samt en reducerende effekt på porrer. Jeg glæder mig bare til at få prøvet begge dele. Vejledende udsalgspris 385 kr. for 50 ml.

THE VINTAGE COSMETICS COMPANY: Eye Lash Curler. Fullsize produkt. Er det ikke bare den fineste indpakning? Og så er jeg vild med designet. Det er lidt sådan en ting, som alle har i deres beauty-sortiment, og personligt har jeg 3 (dog ikke lige så pæne). Men om ikke andet – fantastisk for dem af jer, der ikke er indehavere af sådan én. Det er en øjenvippe bukker, der er med til at give et bambi-look. Vejledende udsalgspris 60 kr.

PIXI: MultiBalm. Fullsize produkt. Denne stick kan både bruges til dine kinder, til dine læber og til dine øjne! Om man er fan af multifunktionelle produkter er jo en smagssag. Jeg er nok mere til at have flere produkter, og så være sikker på, at de gør lige dét de skal alle steder. Men det er en super fin og naturlig farve, som jeg både kan forestille mig at bruge på kinder og læber. Vejledende udsalgspris 110 kr.

MIQURA: Premium Foot Mask. Fullsize produkt. Kunne dette produkt komme mere belejligt end dagen efter, at jeg har gået 17-18.000 skridt? Dét tror jeg ikke. Jeg er kæmpe fan af Miquras produkter, og jeg glæder mig til at prøve denne her footmask. I dag. Det trænger mine fødder til. Jeg er glad for, at Miquras produkter så ofte er at finde i vores GOODIEBOX, for jeg er simpelthen for nærig til at give de priser. Selvom produkterne er skønne. Vejledende udsalgspris 69 kr.

EMITÉ MAKE UPMillesis® Active Eye Light. Fullsize produkt. Et spændende produkt, som jeg endnu ikke har en holdning til. Den kan både bruges som concealer (hvis du har lys hud) og til at lysne op omkring øjnene (hvis du er mere mørk i huden). Den har samtidig en opstrammende effekt, så jeg glæder mig til at se, hvad den kan gøre ved mine (meget ofte) trætte øjne. Vejledende udsalgspris 190 kr.

Alt i alt en lækker box, med gode, varierende, anderledes og spændende produkter. Hvis I spørg mig. Jeg havde selvfølgelig gerne set lidt flere fullsize produkter, jeg ser jo helst at de alle er det, men det er nok fortsat ønsketænkning, hvis det hele skal køre rundt. Anyways, så er der også en lille ekstra gave med – én gratis måned med vitamin piller fra TakeDaily. Dét glæder jeg mig til at prøve.

Ingen kommentarer endnu

Efterlad gerne en kommentar til indlægget

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

Nyheder fra LactoCare