Sundtakeaway juicekur

Anbefaling fra hjertet

…til Lagkagehusets nye koncept i Hørsholm! 

Mikko var hos dyrelægen i går, og min søster, Konrad og jeg udnyttede ventetiden hos Lagkagehuset i Hørsholm. De har – ligesom i deres filial i London – indført et skønt morgenmadskoncept. Vi havde set billeder derfra, og selvom billeder kan snyde, så måtte vi prøve det. Jeg kan starte med at tilføje, at vi IKKE blev skuffede. Der er meget forskelligt at vælge imellem – f.eks. en avokado og spinat mad, hvor du kan tilføje et smilende æg eller laks mod et mindre tillæg. Der er skyr med to slags toppings og havregrød. Og så er der et udvalg af boller, hvortil man kan få laks, røræg, avocadocreme, røget skinke og meget andet. Sidst men ikke mindst er der også en morgenmadssandwich med ALT muligt godt. Du kan selvfølgelig også få deres sædvanlige brød og wienerbrød. Jeg skal helt klart prøve deres rabarberhorn – men dét blev altså ikke i går, vi var så mætte, da vi gik derfra.

Vi fik avokado madder med smilende æg, havregrød toppet med granola og friske bær samt chailatte og urtethe. Det var virkelig godt. God kvalitet, lækre råvarer, masser af smag. Bare mums. Og så havde man virkelig god samvittighed, da det var en sund og nærende morgenmad fremfor en fedtet en af slagsen. Det var egentlig nogle ret overkommelige priser, selvom det selvfølgelig ikke ligefrem var billigt. Men det er Lagkagehuset jo ikke generelt. Vi gav ca. 250 kr. i alt, hvoraf avokado madderne kostede 55 kr. (resten kan jeg ikke huske). Dét synes jeg, er helt fair sammenlignet med mange andre steder. Stedet lignede alle andre steder i kæden, mørkt og stilet. Der er en god og hyggelig stemning, og det var et par dejlige timer vi fik brugt der.

Vi kommer helt sikkert igen. Måske kaster jeg mig ud i noget af det andet, men jeg tror faktisk, at jeg vælger det samme. For det var virkelig godt. Jeg håber, at Lagkagehuset indfører konceptet i andre af deres butikker, så endnu flere kan få lov at prøve det.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

Sundtakeaway juicekur