Favoritter fra The Body Shop

Sundtakeaway juicekur

Reklame i samarbejde med www.sundtakeaway.dk

Jeg har været på 3-dages juicekur, og jeg vil give jer en opdatering på hvorfor jeg har været dét, hvordan det er gået og om det er noget jeg vil anbefale andre at kaste sig ud i. Jeg var på en 3-dages juicekur sidste år, og det har været virkelig sjovt for mig at læse hvordan det gik dengang holdt op imod, hvordan det er gået denne gang. Det er gået langt bedre, og jeg mistænker lidt, at det har noget at gøre med, at jeg de sidste 3-4 uger overvejende har spist sundt og kalorielet. Hvis I vil læse om, hvordan min juicekur gik dengang, kan I læse det HER.

Først og fremmest, så består kuren af 15 juices. Du drikker 5 juices om dagen. Der er tre salgs juice, og jeg kunne lide dem alle sammen. De var meget forskellige, og smagte rigtig godt! Så jeg blev ikke træt af dem, og de hang mig ikke ud af halsen. Så dét kan anbefales!

Hvorfor startede jeg på juicekuren?
Jeg startede på juicekuren som led i www.sundtakeaway.dk’s sommerpakke. De er specialiseret i måltidspakker, og hvis man køber deres sommerpakke, får man juicekuren med gratis. Du betaler nemlig kun for 4 ugers sund kost – og sparer derved 1250 kr., da juicekuren medfølger. Så selvfølgelig gik jeg all-in, da jeg fik den tilsendt! Det er ingen hemmelighed, at jeg i LANG tid gerne har villet tabe mig. Hverken motivationen eller viljen til at gøre det, har været der. Nu har jeg de sidste 3-4 spist sundt og godt, og derfor var det også meget “naturligt” for mig at hoppe på juicekuren. Jeg var ligesom inde i den gode rytme, og kunne godt bruge et ekstra boost af sundhed.

Hvordan er det gået?
Det er gået over alt forventning. Jeg har overholdt det 100%, og det føles virkelig godt. Sidst jeg var på juicekur, havde jeg en forfærdelig hovedpine, jeg havde enormt meget mavesyre – som selvfølgelig resulterede i ondt i maven. Mens jeg har været på kuren, har jeg både fået gået nogle lange turer og været til yoga. Og jeg har kun haft en lille luren i hovedet ind i mellem, men ikke noget der som sådan har været generende. Jeg har slet ikke haft problemer med mavesyre. Mit energiniveau har egentlig ikke været forandret – hverken til det værre eller det bedre – så også dét, har været fint. Jeg har sovet godt om natten. Jeg har faktisk haft det rigtig godt, udover at jeg selvfølgelig har været sulten. Men ikke så sulten, at min mave har knurret og buldret. Bare sulten.

Hvad har jeg fået ud af det?
Jeg har selvfølgelig smidt lidt kilo, og selvom det ikke er et vedvarende vægttab, så er det altid dejligt at se vægten gå den rette vej. Jeg har tabt 1,7 kg. og det er altså lidt vildt på bare 3 dage. Nu glæder jeg mig til, at jeg starter op på deres 4-ugers madplan på torsdag, hvor jeg hverken skal sørger for at handle, lave mad, vaske op eller noget andet. Udover at jeg har smidt lidt over et kilo, så er det en kæmpe hjælp for mig – rent psykisk – at gå på sådan en juicekur. Det giver mig kontrol over mit sygelige forhold til mad, og bekræftiger mig i, at jeg ikke har behov for mad i det omfang, som jeg til tider propper mig med. Det er en eye-opener.

Er det noget, jeg vil anbefale til andre?
Det kommer an på hvad man vil med det. Vil du have et sundt og varigt vægttab? Så nej. Vil du lære din krop bedre at kende? Vil du have en kickstart til en sundere livsstil? Skal du bruge et hurtigt vægttab? Så ja. Det giver mig viljen til at fortsætte den gode livsstil, og troen på, at jeg sagtens kan gennemføre det.

Ingen kommentarer endnu

Efterlad gerne en kommentar til indlægget

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

Favoritter fra The Body Shop