Vacay coming up

Budapest madguide

I skal da ikke snydes for en lille madguide fra Budapest. En ting jeg vil anbefale jer er at bestille bord i god tid. Vi gik forgæves 3 gange, da der er rift om de gode – og billige – restauranter. Derfor var der et par steder, som vi desværre ikke fik besøgt. Så planlæg lidt i forvejen, hvis I vil være sikret plads. Ellers kan jeg anbefale, at man kommer til frokost i stedet for aften, da det så er muligt at gå ind fra gaden de fleste steder. Budapest er FYLDT med vegetariske muligheder – hvilket jeg synes var helt fantastisk.

Borkonyha Winekitchen Restaurant

Her får man billig michelin mad, og det er virkelig billigt. Det er et lille hyggeligt sted, der ikke er så formelt som michelin lyder. Vi var forbi til frokost, hvor vi sagtens kunne få et bord, men til aften der skal man bestille et par dage i forvejen. Det var en kæmpe oplevelse, og vi har aldrig smagt noget lignende. Det var lækkert, spændende og anderledes – men på den gode måde! Vi gav omkring 500 kr. for to forretter, to hovedretter, 4 glas vin og 2 americano. Vi kommer helt sikkert igen, næste gang vi skal til Budapest.

Jeg fik to vegetarretter, ikke fordi jeg er vegetar, de lød bare bedst (det er dem I ser på billedet). Den første var med belugalinser, løg tilberedt på 100 måder, rabarber, vagtelæg og alt muligt andet. Det var amazing, altså sådan virkelig godt. Morten fik noget fisk og skaldyr ish, liiidt for meget havsmag efter min mening, men jeg er heller ikke til det. Til hovedret fik jeg græskar/oste ravioli, og Morten fik lam. Begge dele var fantastisk!

Adresse: Sas u. 3, 1051 Ungarn (næsten ved siden af Chez Dodo)

tempImageForSave

tempImageForSave

Burger Market

Et lille sted med plads til 10-15 mennesker. Det er ikke et sted man sidder længe – i hvert fald ikke om vinteren. Døren stod åben, og man sidder på høj stole, så det er ikke et snik-snak sted. MEN for satan de laver gode burgere til billige penge, og så har de sweet potato fries! Vi gav ca. 100 kr. for to burgere  (den ene med ekstra meget tilbehør) med fritter og drikkelse. Det kan virkelig anbefales, hvis man skal have noget hurtigt, nemt og lidt greasy. Det ligger på en hyggelig gade med MANGE mindre spisesteder og barer, som går mellem to af “hoved”gaderne.

Adresse: Király u. 8, 1061 Ungarn

DSC_0930 DSC_0932

The Box Donut

Firkantede donuts, det er sgu da for vildt! Jeg spottede det hjemmefra på instagram, og der skulle vi forbi. Det var faktisk det første sted vi gik hen, da vi kom. Det var dog tilfældigt, men jeg havde julelys i øjnene. Jeg fik desværre ikke taget billeder af butikken, og vi kom ikke tilbage, men de havde så mange fine donuts, de lækreste vand med mynte/hindbær/citron i OG firkantede bagels. Mega fedt. Det er et must try for en rigtig donut-elsker eller en rigtig instagrammer 😉

Adresse: Teréz krt. 62, 1066 Ungarn

tempImageForSave

Chez Dodo

Macaroooooons! Jeg er vild med de små sprøde kager, og så gør de sig bare rigtig godt på billeder. Morten er også blevet glad for dem, så vi måtte forbi Chez Dodo. Butikken er super fin, og der står 3-4 piger dagen lang og laver macarons i butikken. Det er hyggeligt, at man kan følge med i kageriet – og så virker det bare som om, at de har det hyggeligt sammen. Det var lidt dét, jeg havde forventet, da jeg besøgte Magnolia Backery i New York (den der er kendt fra Sex and The City), men dér blev jeg skuffet. Det gjorde jeg ikke her! Der var mange varianter, og så bliver de pakket i de fineste æsker. Det koster ca. 10 kr. pr. macaron, hvilket jeg synes er en fin pris. Størrelsen varierer desværre en del, så man (læs: jeg, nærrigrøven) kunne godt føle sig lidt snydt 😉

Adresse: Sas u. 7, 1051 Ungarn (næsten ved siden af Borkonyha)tempImageForSaveIMG_5418

Hungarikum Bosztrö

MUST TRY, MUST TRY, MUST TRY! Jeg kan ikke sige det nok. Hvis du er i Budapest, skal du forbi her. Det er traditionel mad, der smager virkelig godt. Det er hjemligt, hyggeligt og servicen er rigtig god. Det er som at sidde hjemme hos nogle ungarer i deres stue, det var en god oplevelse hele vejen igennem. Vi gav, og hold nu fast, 250 kr. for 2 retter mad pr. mand og en flaske vin. Derudover fik vi en appetizer, verdens vildeste appetizer, jeg fik desværre aldrig opskriften med hjem. Og et shot. Snaps. Lignende. Ikke min smag, men det var en fin afslutning.

Det smarteste var, at man kunne se alle retterne på en iPad inden man bestilte. Ud fra menukortet kunne det være lidt svært at gennemskue, hvad det var man skulle til at bestille. Der var ikke noget food-styling ind over, så retterne er identiske med dem man får, hvilket var rigtig rart. Jeg valgte egentlig min ret ud fra, at det var den mest specille. Det var nemlig et stykke flettet kød! Det er ikke alt sammen, der ser super appetitligt ud, men I må ikke snyde jer selv for denne oplevelse. HUSK at bestille bord, ellers går I højst sandsynligt forgæves.

Adresse: Steindl Imre u. 13, 1051 Ungarn

IMG_5363IMG_5367 IMG_5369IMG_5362

Araz Restaurant

Her brugte vi vores sidste aften. Det havde en masse gode klistermærker på døren, og var anbefalet i michelinguiden. Vi gik egentlig herinde, fordi vi ikke kunne få bord dér hvor vi gerne ville, og så lå denne restaurant lige ved siden af vores hotel. Vi var dog lidt skuffet over maden. Jeg var heldig med hovedretten, men uheldig med desserten – og Morten havde det omvendt. Det var super ærgerligt, men jeg må indrømme at vores forventninger også var i top efter alle de gode spisesteder hvor vi havde været tidligere. Det var dog billigt nok, vi fik 2 hovedretter, 2 desserter og en flaske vin for ca. 400 kr. Her er der rig mulighed for at få et bord uden bestilling.

Adresse: Dohány u. 42, 1074 Ungarn

tempImageForSave tempImageForSave

Costa Coffee: Nogle – nok de fleste – kender sikkert Costa Coffee. Det er hverken noget særligt eller noget lokalt, men det er et sikkert valg, hvor man er garanteret toiletter (hvilket er godt at skrive bag øret, når man er på storbysferie) og WIFI. Derudover har de nogle spændende ting og sager, jeg var personligt glad for, at de netop havde fået Matcha Latte. Og den vildeste Caramel Popcorn Latteeeee! Alle deres drikke laves med Alpro soyamælk, så veganere kan også kigge forbi her. De ligger rundt omkring i byen.

tempImageForSaveIMG_5415 IMG_5412

Vendetta – Pasta E Basta

Denne her italienske restaurant ligger lige på hovedgaden. Vi var inde for at få frokost, hvor vi endte med to gange pasta og lemonade. Jeg fik bestilt en Alfredo (som jeg ikke havde prøvet før), og hvis man er til det, så var den sikkert fin nok. Men jeg var virkelig ikke til det, så det var lidt ærgerligt. Mortens bolognese var tilgengæld virkelig lækker. Hvis man er på hovedgaden og mangler et sted, hvor man kan få en god omgang pasta, pizza, bruschetta eller lignende – så er det her stedet. Det var også billigt, men det er alt jo i Budapest 😉

Adresse: Váci u. 16a, 1052 Ungarn

IMG_5355 IMG_5352

Vi spiste jo både morgenmad og to gange aftensmad (roomservice) på hotellet, så derfor er det lidt begrænset med spisesteder i guiden, når man tager i betragtning, at vi var af sted i 5 dage. I skal selvfølgelig ikke snydes for de sidste madbilleder, og jeg kan da kun anbefale jer alle sammen, at bo på det smukke hotel, som vi boede på. I kan finde et seperat indlæg HER.

tempImageForSaveIMG_5465 IMG_5460DSC_0863DSC_0864DSC_0865DSC_0861 DSC_0926

Ingen kommentarer endnu

Efterlad gerne en kommentar til indlægget

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

Vacay coming up