Juni måneds GOODIEBOX 2017

Schloss Waldeck – fifth stop

Jeg havde fundet det smukkeste slot hjemmefra midt i Tyskland, langt fra motorvejen, i en lille by der hed Waldeck. Det blev femte stop på vores #europetour, hvor min mor og jeg har pakket Audien og kører ned gennem Europa. Turen hjem fra Østrig skulle egentlig være gået gennem Tjekkiet – til Prag – og derfra videre til Berlin, men vi ændrede planer lidt. Vi tog et stop i Waldeck, der lå 30-40 km. fra motorvejen, midt i Tyskland, midt i “ingenting”. Turen derhen var gennem masser af grønne enge, mindre skove og meget lidt civilisation. Vi kørte af små veje, væk fra motorvejens larm og støj. Slottet lå på toppen af en bakke med udsigt over landskabet hele vejen rundt, herunder en kæmpe sø! Det var helt fortryllende. Helt perfekt.

Vi boede øverst oppe i et fint, fint værelse. Når man kom ind fik man den der slot-fornemmelse, helt oppe under loftet med mørkt træ. Men badeværelset ødelagde det. Virkelig lækkert badeværelse, virkelig lækkert, meeen jeg tror ikke, at det var sådan det så ud for 200-300 år siden. Vi var rundt og udforske hele slottet – både inde og ude. Vi gik rundt på gangene, op og ned af de snoede stiger og fik åbnet en dør eller to, som vi nok ikke skulle have kigget ind af. Det hele var så smukt, selvom det moderne havde sneget sig lidt ind. Der var bl.a. et stort indendørs spaområde, som vi desværre ikke nåede at få glæde af, men det var helt nyt og virkelig skønt. Om aftenen så vi solnedgangen fra vinduet, om morgenen spiste vi morgenmad i 26 graders hede med udsigt over søen og om formiddagen udforskede vi området – som indebar en (meget gammel) svævebane.

Jeg er simpelthen så overrasket over hvor meget Tyskland har at byde på. Vi har boet de fineste steder og set så meget. Vi skal helt sikkert af sted igen, og det her slot er et sted, som vi godt kunne finde på at besøge. Hvis I skulle komme på de her kanter, så kan jeg virkelig anbefale det. Prisen er meget rimelig, taget stedet og standarden i betragtning, og det er en oplevelse for livet.

Ingen kommentarer endnu

Efterlad gerne en kommentar til indlægget

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

NÆSTE INDLÆG

Juni måneds GOODIEBOX 2017