When you did well

Eben Im Pongau – fourth stop

En lille by i den sydlige del af Østrig blev fjerde stop på vores #europetour, hvor min mor og jeg har pakket Audien og kører ned gennem Europa. Her i Eben Im Pongau har vi tre overnatninger, så vi rigtig kan få set (en lille del af) Østrig, og hvad landet har at byde på. Østrig var jo egentlig grunden til at vi skulle på denne her tur. Min mor ville så gerne se Østrig om sommeren, og selvom jeg længe har været tøvende, så er jeg virkelig glad for at vi kørte herned. Indtil videre har det bare været en skøn, skøn ferie ? selvom vi er lidt trætte af at bruge så meget tid på at køre. Særligt fordi vi kører i strålende solskin og 25-30 grader. Men sådan er det, vi er jo ikke på solferie, men på oplevelsesferie. Østrig er så smukt om sommeren, men vi har altså også været overrasket over Tyskland, som ikke er så kedeligt og kønsløst, som jeg havde opfattelsen af.

Eben Im Pongau er en hyggelig lille by, men mange af de her bjergbyer er ret døde om sommeren, da de jo lever af skisæsonen. Vi er desværre også løbet ind i nogle helligdage, som vi ikke lige var opmærksomme på, både i Tyskland og Østrig. Så byerne har været meget øde, og det hele har været lukket. Men her er så smukt og hyggeligt. Vi har lejet vores lejlighed gennem AirBnB, og selvom vi havde lidt andre forventninger, så er det et fint sted. Vi har en stor terrasse, en skøn udsigt og masser af plads. Det er dejligt endelig at have en køkken, så vi selv kan få lavet lidt mad. Vi har allerede planer om hvad vi skal se og foretage os, men jeg tror, at det får et indlæg for sig selv med dertilhørende billeder.

Ingen kommentarer endnu

Efterlad gerne en kommentar til indlægget

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

When you did well