At trække stikket

Hamburg – first stop

Hamburg blev første top på vores #europetour, hvor min mor og jeg har pakket Audien og kører ned gennem Europa. Jeg nåede både at komme af sted til fysioterapeut og til et hyggeligt morgenevent med Dove før afgang – lettere presset, men vi nåede (næsten) at overholde tidsplanen. Vi kørte til grænsen og fik fyldt bilen op med nødvendigheder til den næste uges tid. Fleggaard havde selvfølgelig 10 stk. Ritter Sport for 45 kr., og hvem kan sige nej til det? Ikke os.

Jeg havde sørget for hotellet hjemmefra, og glædede mig til at overraske min mor med et lækkert værelse tæt på Hamburg centrum. Da vi kom blev vi opgraderet til et værelse, som ikke engang er muligt at booke på hjemmesiden. Det var et særligt værelse, til særlige gæster (og dét var vi åbenbart). Vi var ret trætte af, at vi havde mindre end et døgn, da vi så værelset. Det var så skønt, og endda med en lille balkon. Ja, billederne taler jo for sig selv. Hold nu op. Vi sov fantastisk!

Morgenmaden var for vild. Vi bor normalvis på hoteller fra Hilton og Marriott kæderne, når vi rejser i USA (som vi jo ofte gør), og har altid været godt tilfredse med det hele. Men deres morgenmad kan ikke måle sig med den vi fik hos NH Hotel i Hamburg City. Hold nu op, der var alt hvad hjertet begærede. Efter at have fyldt os med mad, tog vi en quick-tour rundt i Hamburg. Vi havde ikke mange timer at give af før vi skulle videre, så det gik stærkt. Solen bagede fra morgen til aften, og temperaturen var helt oppe på 30 grader. Dét er altså for varmt, når man render rundt i en storby, skal jeg hilse at sige 😉 Hjemmefra havde jeg udset mig den fineste café, hvor vi skulle ind at købe kage. Dér må man forbi, hvis man er i Hamburg. Den hedder Zuckermonarchie, priserne er rigtig godt (3-4,5? for et stykke kage og 1,5? for én macaron), og det er en super hyggelig pariser-café. Så fin.

Jeg modtog min bachelor-karakter samme dag som vi tog af sted, og dét fejrede jeg selvfølgelig på bedste manér med en omgang shopping, hvor jeg spenderede X antal månedsløninger i Gucci. Min motivation ift. studiet har været helt i bund i lang tid (hvorfor jeg også tager en pause, læs med HER), og derfor har det været en kamp at få skrevet mit bachelorprojekt. Jeg tvivlede meget undervejs, og efter aflevering blev jeg mere og mere nervøs for, om jeg overhovedet havde klaret mig nogenlunde igennem. Det havde jeg heldigvis, og mit hårde arbejde bar frugt – jeg fik nemlig et højt ønsket 10-tal. Det er ingen hemmelighed, at jurastudiet generelt er benhårdt. Det er ikke for sarte sjæle, der ikke giver sig 100%, og jeg har virkelig ligget langt under niveau gennem de 3 år, hvor jeg har gået der. Så at jeg kunne få et 10-tal i mit afsluttende projekt, gør mig så glad og stolt. Tilbage til mine køb. Selvom det er et par dage siden, så har jeg endnu ikke fået pakket tingene ud eller fået taget nogle ordenlige billeder. Så indeholdet kommer først op om et par dage. Men jeg kan da afsløre, at der gemmer sig 3 (virkelig, sindssygt, lækre) ting deri.

4 kommentarer

  • Man skal huske at forkæle sig selv søde, når man klare sig så godt som du gør!
    Stort tillykke med de 10 tal, jeg er så stolt af dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie Deschanel

      Tusind tak min søde ❤️ Og kæmpe tillykke med din fine karakter også, hvis jeg ikke har fået skrevet det. Så godt gået! ??

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak søde du, og det har du fået skrevet, men tak igen <3
      Venter stadig på dig og din søde hund kommer til Odense 😉 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie Deschanel

      Synes jeg nok også ? Jamen, hvornår kan du? Jeg skal stortset ikke noget henover sommeren, så lad os finde ud af noget i juli måske? ?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

NÆSTE INDLÆG

At trække stikket