Spies - ferier du gerne vil hjem fra

(A lot of) money well spent

Jeg havde sagt til M, at jeg ikke måtte lave større investeringer (det kalder jeg det, når jeg køber designer sko og tasker) før jeg havde tabt 10 kg. Min tanke var, at jeg enten ville tabe mig vildt hurtigt eller spare rigtig mange penge i rigtig langt tid. Skide smart, tænkte jeg 😉

Nå, men så skete dét I ser på billedet. Det var på ingen måde planlagt, og sådan er det oftest med mig. Jeg ser ikke en taske, og tænker: “Nu vil jeg gå hjem at tænke over det” eller “Ej, den der skal jeg spare op til”. Jeg er mere sådan en: “Lets do this shit!”, og så gør jeg det. Jeg har selvfølgelig nogle ting, jeg rigtig godt kunne tænke mig som f.eks. en Chanel taske, en Louis Vuitton trolley og et tennisarmbånd. Men det er ikke noget jeg går, og sparer op til. En dag har jeg 35.000 kr. i overskud, hvor jeg tænker: “Hmm, hvad skal de dog bruges til af fornuftige ting og sager?”, og så køber jeg den skide Chanel taske. Men det sker, når det sker.

I hvert fald blev det til tre kasser med lækkert indhold forleden. Og jeg har altså nærmere tabt 2 kg. end 10 kg. Så det var da en super fin tanke det der med, at jeg skulle vente til jeg havde tabt 10 kg. – men det fungerede bare ikke i praksis. Jeg har rigtig svært ved ikke at svinge kortet, når jeg ser noget, som jeg godt kan lide. Jeg har en særlig svaghed for kvalitetsvarer generelt, men Valentino går bare lige i mit shoppe-hjerte. Til mit forsvar, så manglede jeg nogle høje sko til pænt brug, som ikke var for meget, som passede til det meste og som jeg kunne gå ordenligt i. Derfor er Celiné skoene altså et rigtig godt køb, der kan retfærdiggøres.

Så er der Valentino skoene. Altså, jeg synes jo at de retfærdiggør sig selv. Så jeg har faktisk ikke så meget andet at sige. Højtaleren fra B&O var ikke ligefrem en nødvendighed, men den spiller skide godt! Som i vanvittigt. Den kan nemt transporteres, og skal ikke tilsluttes diverse ledninger. Telefonen sættes til via bluetooth (haha, kan I huske dengang man brugte det til at sende sange med? Det tog 25930945 år pr. sang), og så spiller den ellers bare hele rummet op. Endda med virkelig god bas. Og så er den lyserød, og der er jo tale om GOD kvalitet!

Ingen kommentarer endnu

Efterlad gerne en kommentar til indlægget

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

Spies - ferier du gerne vil hjem fra