Mit seneste køb

Budapest bound

Vi er ankommet til Budapest, og vi er begge blæst bagover. Vi har fået et fantastisk førstehåndsindtryk, og en stor del af det skyldes det smukke hotel, som vi har booket. Det er virkelig gennemført. Da vi ankom “forsvandt” vores kufferter øjeblikkeligt, og næste gang vi så dem var på værelset. Vi blev mødt af smil og en suveræn service af kuffert-manden, velkomst-drengen og receptionen. Vores værelse var desværre ikke klar, så vi brugte et par timer på at gå rundt.

Vi har ikke set meget af byen endnu, men det vi har oplevet indtil videre har været rigtig fint. Det føles lige så trygt som at gå rundt i København. Maden hernede er meget billigt (dét kommer der helt sikkert et laaaaangt indlæg om senere hen, don’t you worry), og overraskende nok kan alle som minimum basalt engelsk.

Da vi kom retur til hotellet, var vores værelse stadig ikke klar – der var dog også 40 min. indtil officiel indtjekning, men receptionisten sagde, at hun kunne kigge efter et andet værelse. Dejligt. Hendes næste kommentar var, at hun håbede, at det var OK, at hun havde opgraderet os. ØH, JA? Så vi fik væreslet før tid, fik en upgradering OG det øverste værelse i bygningen med en stor altan. Derfor har vi udsigt over en stor del af byen, og solen er på hele dagen – hvis den altså skinner. Det bliver ikke bedre!

Vejret har været helt perfekt storbyvejr = vindstille, tørt, med delvis sol og ca. 12 grader. Vi har allerede tjekket spaen ud, og dér skal vi nok få brugt et par timer eller 10 😉 Vi glæder os meget til morgenmaden i morgen, som skal indtages i den smukkeste restaurant med livemusik, bestående af klaver-, violin eller saxofonspil. Det er næsten magisk. Her til aften skulle vi egentlig have været ude at spise, men vi bestilte roomservice i stedet. Det kom på små 30 minutter, og smagte over al forventning! Vi kan ikke få armene ned.

Og vi kan heller ikke stoppe med at smile, som I nok kan fornemme. Kærligheden blomstrer, og jeg nyder at tilbringe døgnets 24 timer med min dejlige M – uden nogle bekymringer.

Jeg har desværre ingen billeder af hotellet til jer endnu, men følg med på snappen “juliedeschanel”, hvis I er nysgerrige på hvad Budapest har at byde på. Og overvej lige vores badeværelse! Og så er deres logo klistret på toiletpapiret, som sagt, alt er bare gennemført.

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

Mit seneste køb