Uplanlagte planer

No More Boring Meals

ReklametempImageForSave

Jeg var for små to ugers tid siden ? før jeg tog af sted på ferie ? til et rigtig hyggeligt og inspirerende event med Santa Maria. De er gået ind i kampen mod bekæmpelse af kedelig hverdagsmad; ?No More Boring Meals?, som de selv siger.

Normalvis er jeg god til ? og lykkedes oftest med – at eksperimentere i køkkenet, men jeg har bare været inde i en periode, hvor alt jeg har rørt ved er blevet til en katastrofe. Jeg finder altid madlavning meget terapeutisk, og jeg elsker det, men det har jeg bare ikke gjort de sidste par måneder. Det skyldes helt sikkert, at jeg har været enormt presset og ved siden af mig selv ovenpå min mors sygdomsforløb og mine eksaminer. I hvert fald fandt jeg god inspiration til eventet, selvom mange af retterne var noget ALLE kunne være med på.

tempImageForSave

Da vi ankom havde Lone Kjær lavet nogle små appetizers klar til os, og der var selvfølgelig også drikkevarer. Der var både ginger beer og vin, og selvom jeg elsker ginger beer, så stod det klart for mig, at mine krop trængte ? ja, deciderede trængte ? til et glas vin (eller faktisk nærmere 3). De lækre appetizers bestod af en tortilla chip med chilimayo og en lille kartoffel på. Simpelt, men virkelig lækkert. Og så var der en lille frikadelle med peanutsauce, jeg er en sucker for peanutsauce, så det passede mine smagsløg virkelig godt 😉

Men ? selvom jeg ikke ville have haft noget imod det -, så bestod aftenen ikke ?bare? i, at jeg skulle drikke hvidvin, hyggesnakke og spise mad andre havde lavet. Vi skulle også selv i køkkenet. Vi var hos Kromanns Kokkeskole, hvor jeg har været til event to gange før, så jeg følte mig helt hjemme. Vi skulle lave tortilla-paneret torsk og frikadeller med et pift fra Santa Maria.

tempImageForSave

Vi knuste tortillachipsene og skar torsken i små bidder. Bidderne dyppede vi først i taco sovs, og derefter i de knuste tortillachips. De blev stegt på panden i olie ? med rigeligt varme. Vi servede dem med hjertesalat smurt med avocado og blomkålsris. Blomkålsrisene er meget nemme at lave, revet blomkål svitset på panden med diverse krydderier eller lignende. Man kan egentlig også spise det råt, hvis det skal være ekstra nemt.

Tiden gik stærkt, og da vi skulle i gang med frikadellerne, der holdte mit lift ude foran. Jeg skulle op ved 5-tiden og i lufthavnen dagen efter, så jeg måtte desværre gå til tiden (for en gangs skyld). Så dem nåede jeg ikke at være med til at lave ? men jeg ved fra de andre, at de blev et hit!

Hos Santa Maria (HER) kan I finde virkelig mange gode bud på – og god inspiration til – at pifte gangske almindelige hverdagsretter op. Det behøves ikke at være indviklet og tidskrævende. Jeg vil gøre mit bedste for at få eksperimenteret med nogle af retterne, og dele mine erfaringer med jer herinde 😉

tempImageForSave

Ingen kommentarer endnu

Efterlad gerne en kommentar til indlægget

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

Uplanlagte planer