Når mor får kræft

Tilbageblik på 2016

IMG_3646

2016 har ikke været mit år. Jeg glæder mig gevaldigt til 2017, der kun kan byde på lysere, gladere og bedre tider.

Selvfølgelig har 2016 ikke kun været ned ad bakke, men jeg synes, at det var svært at finde lyspunkter til dette indlæg. Alligevel har jeg fundet et par stykker, og jeg synes nu, at det altid er bedst at starte med de gode nyheder før de dårlige.

Det første må være, at min søster fortalte, at hun var gravid. Dét har hun ønsket sig i mange år. Hun var sat til d. 22.12, men har endnu ikke født. Jeg har længe haft på fornemmelse, at lillemanden først ville melde sin ankomst i 2017. Dette år har ikke været et godt år i vores familie, primært de sidste par måneder, så at skulle se tilbage på året med både smil og ondt-i-maven ville være en ambivalent og mærkelig følelse. DERFOR kommer han selvfølgelig først i 2017.

Det andet er helt klart, at jeg fik mit første studierelevante job. Det er så vigtigt på jurastudiet at have relevant erhvervserfaring under studiet, så det tog en kæmpe byrde af mine skuldre, da jeg startede i juridisk afdeling i Handelsbanken. Jeg er rigtig glad for mit (meget fleksible) job, og mine meget søde kollegaer.

Det tredje må være min søsters, min mors og min fantastiske ferie til Mauritius. Det var egentlig mig, der tog styringen og planlagde rejsens ydre ramme. Jeg synes, at vi fik en rigtig dejlig ferie – selvom vejret, strandende og placering af vores lejlighed kunne have været bedre. Men det var en dejlig oplevelse at have sammen.

Selvfølgelig var det bedste af det bedste, at min mor blev erklæret kræftfri. Men hun skulle jo slet ikke have været diagnotiseret med kræft i første omgang! Det tæller på en måde ikke som en god ting, da kræften jo var noget dårligt og hun i realiteten bare kom tilbage til udgangspunktet. Men alligevel kommer den med som den bedste 😉

Det var faktisk dét. Altså, af gode ting. Der er selvfølgelig nogle andre småting, og jeg har da også været glad. Jeg har haft nogle gode hotelophold med min mor, har været på skiferie med min far, var med min mor i USA i starten af året, haft lækre mad-oplevelser, vi har fået ordnet nogle ting i lejlighed, hygget med mine nærmeste. Men året har nu været præget af nedture, øv-oplevelser og tårer.

Min kæreste og jeg gik fra hinanden. Tilbage i februar holdte Morten og jeg en laaang pause. Vi havde ingen kontakt i mange uger, og fandt først rigtig sammen igen efter et par måneder. Forinden havde vi i lang tid hakket på hinanden, været meget uenige, irritable og ja, det gik bare ikke godt. I kan læse mere i dette indlæg, som jeg skrev kort tid efter. Alt er – heldigvis – godt igen, og som altid fandt vi ud af, at vi fungerer bedst sammen. End of story 🙂

Jeg dumpede min første eksamen (2 gange). Jeg dumpede min første eksamen på jurastudiet. Det skal jo ske. Det var hårdt, men jeg havde det egentlig fint nok med det. Jeg skulle bare op på hesten igen (jeg skrev lidt om det i dette indlæg). Men så dumpede jeg fandme også anden gang. Dét var et hårdt slag. En ting er, at man kun har tre eksamensforsøg, men en anden ting er dét, at jeg egentlig – reelt set – ikke har bestået 2. år på jurastudiet. Jeg kan først tage eksamen igen til sommer, efter jeg har afleveret min bachelor, så lad os lige håbe på det bedste.

Jeg blev opereret endnu en gang. Jeg har jo denne her skide kroniske lidelse, endometriose. Jeg blev i september – lige i starten af 5. semester – opereret igen. Ikke nok med at en operation er hård i sig selv, så resulterede det jo i, at jeg kom bagud på studiet fra start af. Jeg var sygemeldt i to uger, og det er mange sider – og meget undervisning – man misser. Selvom jeg var på benene efter to uger, er man jo stadig sårbar, træt og i smerter, så det var på ingen måde optimalt (læs mere i dette indlæg).

Min mor fik kræft. Det her overskygger hele mit år. Min mor. Min højtelskede mor. Nogle ting MÅ bare ikke ske, og at min mor fik kræft, må siges, at være en af de øverste på dén liste. Bund ærligt, så vidste jeg fra start af, at vi ikke skulle miste hende. For mig var det ligesom ikke en mulighed, og det holdte jeg fast ved 95% af tiden. Gu’ fanden var jeg pisse bange, men ikke for at miste hende. Det er svært at forklare, men for mig var det bare et “bump” på vejen, og det gjorde SÅ ondt på mig, at hun skulle igennem det – når jeg inderst inde følte, at det “bare” var det. Og med alt det hun i forvejen har været igennem i sit liv, så skulle hun også igennem det her. Uretfærdigt, kan ikke en gang beskrive det. Hendes forløb var meget intenst, skræmmende og lige pludselig overstået. Jeg prøver stadig at samle mig til, at få skrevet et indlæg om hendes forløb. Også for at sætte fokus på, hvordan et lillebitte, ubetydeligt modersmærke i værste fald kan ødelægge en familie. Og hvordan det – i vores tilfælde – bragte tårer, smerte, bekymringer, 3 operationer og meget andet med sig.

Jeg har taget virkelig meget på. Det blegner lidt (rigtig meget) i forhold til det punkt, jeg lige har nævnt, men ikke desto mindre, er det noget, der fylder rigtig meget hos mig HVER DAG. Jeg havde i forvejen taget meget på det sidste års tid, men 2016 har altså resulteret i yderligere 10 kg. Jeg er på mit absolutte max, og kan slet ikke kende min krop eller den person, jeg er i den. Mit overskud i 2016 har været meget svingende – og i perioder har jeg da fået tabt mig 3-5 kg., men jeg holder bare ikke ved. Jeg håber, at blive en bedre version af mig selv i 2017.

Det var lidt om mit år. I morgen håber jeg at få tid til at skrive et indlæg om mine nytårsfortsæt. Jeg har nemlig mange! Både på det personlige plan, på et mere sundhedsmæssigt plan, i forhold til mit studie OG i forhold til beautyrutiner (som jeg virkelig har forsømt de sidste par måneder).

Til sidst vil jeg bare ønske jer alle sammen et rigtig godt godt nytår. Pas på jer selv i aften og giv jeres kære et ekstra stort kram 🙂

Ingen kommentarer endnu

Efterlad gerne en kommentar til indlægget

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

Når mor får kræft