Kvindelige kosttilskud

Salted Caramel Popcorn Opskrift

IMG_3089

Hjemmepoppet, økologiske og hamrende lækre! Jeg følte lige for at lave en hurtig lørdags snack, da jeg har ligget i sengen siden jeg kom hjem i går. Jeg bliver så rastløs, og når jeg er rastløs, så laver jeg oftest mad – eller endnu bedre, snacks 😉 Det tager lige i omegnen af 10 minutter at få bikset de her sammen, så det er ikke et større projekt, hvis du kaster dig ud i det. Jeg har brugt produkter fra Urtekram – undtagen smørret -, mest af alt, fordi det er dét mine skabe er fyldt med. Jeg er vild med deres rene og til tider lidt anderledes produkter! Selvom der er en del kokos i opskriften, så smager de ikke af kokos – overhovedet, men de har fået en god sødme. Der kan selvfølgelig bruges andet en kokossukker, som f.eks. en blanding af brunfarin og alm. hvid sukker 🙂IMG_3088Opskrift

100 g. popcorn kerner
1 spsk. smagsneutral kokosolie
65 g. kokossukker
25 g. smør
En smule salt – efter smag

POPCORN: Varm kokosolien sammen med popcorn kernerne ved MIDDEL varme i en mellemstor/stor gryde. Bland olien og kernerne godt sammen, så alle kernerne er “dækket” med olie. Lad popcornene poppe MED LÅG – for guds skyld – indtil der går ca. 5 sekunder mellem, at der lyder et “pop”. Tag gryden af varmen, men lad den stå og hvile et par minutter med låget på.

KARAMELLEN: Bland smør, kokossukker og salt i en gryde ved MIDDEL varme. Varm blandingen til sukkeret er smeltet, og er blevet til en masse. Sørg for at røre rundt imens, så den ikke brænder på. Hæld massen over popcornen og rør rundt, så den bliver fordelt.

IMG_3090

Ingen kommentarer endnu

Efterlad gerne en kommentar til indlægget

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

Kvindelige kosttilskud