Balenciaga present

Operations update

IMG_2735
Der har været stille herinde. Meget stille. Og lige pludseligt. Mit sidste indlæg blev udgivet for over 14 dage siden, men jeg er glad for at se, at der alligevel har været mange forbi bloggen i mellemtiden. Jeg har – som nogle af jer ved – ventet på en operationstid siden midt august, og den kom så. Med en uges varsel. Jeg skulle egentlig have været opereret i oktober eller november måned, men pludselig gik det stærkt.

Det kom som et kæmpe chok, og min reaktion på beskeden i min e-boks var meget voldsom. Jeg brød fuldstændig sammen. Dels fordi jeg ikke havde forventet det, og det faktum at jeg havde 7 dage til at blive klar. Jeg skulle til at starte på studiet igen. Men værst af alt, så var min mor og søster på vej til New York, og jeg vidste ikke om min kæreste kunne få fri, grundet hans ærgerlige jobsituation. Jeg vidste derfor ikke, hvem der skulle være med mig før og efter operationen. Dels er det jo en meget følelsesmæssig oplevelse, man er nervøs, lidt bange men også spændt. Og dels så ved jeg fra sidste gang, at jeg SKAL have en ved min side de første døgn, da jeg ingenting kan selv.

Jeg overvejede at ringe ind og få en ny tid. Men samtidig ville jeg også gerne have det overstået. Det endte – no surprise – med at jeg tog tiden. Jeg ville ikke have, at min mor og søster aflyste deres tur til New York, så jeg affandt mig med, at de ikke kunne være der. Min kæreste kunne heldigvis køre mig derind, og komme retur inden jeg vågnede igen.

Jeg brugte meget tid inden operationen på at forberede mig. Derfor var der også stille på de sociale medier fra min side. Jeg skulle skrive og ringe rundt. Aflyse diverse aftaler, arrangementer, events og informere familie, studiet og arbejdet om, at nu var det – åbenbart – nu. Jeg ville gerne have, at lejligheden var helt ryddet, så jeg ikke skulle ligge magtesløs på sofaen, og være irriteret over rod! Og så skulle jeg indstille mig mentalt på, at operationen var lige om hjørnet.

Operationen gik godt! De første dage var hårde. Meget hårde. Min kæreste har passet så godt på mig. Han har været helt fantastisk. Som man lige troede, at man ikke kunne elske højere. Jeg er i bedring, men er stadig ikke på benene. Dagene går nu med at sove, at slappe af og ligge en masse på langs. Jeg er begyndt at kunne gå en 10 minutters tur med min hund én gang om dagen. Bagefter er jeg så også badet i sved, og meget udmattet. Min krop har haft svært ved narkosen, så jeg sveder ufatteligt meget – sorry for the deets, men det er forfærdeligt, og denne varme gør det kun værre. Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne nyde det længe ventede sommervejr, men hverken min krop eller mine sår er vild med varmen.IMG_2742

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

Balenciaga present