Weekend på Nimb

SOS Beautybag

Nogle af produkterne er sponsoreret. imageJeg har samlet nogle lifesavers. Der er få ting, der er værre end at have så travlt om morgenen, at man glemmer at påføre deodorant, at man ikke kan nå at få vasket sit – trængende – hår eller nok værst af alt, ikke får børstet bisserne! Man kan selvfølgelig afhjælpe disse problemer ved at have sæbe, deodorant, tørshampoo, tandbørste og tandpasta med, men hold nu op en taske man skal slæbe med sig hver dag.

Jeg har samlet produkter, der hjælper på ovenstående problematikker sammen med fire andre lifesavers. Og det bedste af det hele er, at alle produkterne kan være i en lille beautybag. Ja, det lyder for godt til at være sandt, men det er det ikke 😉

Lernberger & Stafsin Tørshampoo: Jeg er blevet rigtig glad for denne lille to-go tørshampoo, der både fjerner fedt fra hovedbunden og giver ekstra volume. Den er mega handy, grundet størrelsen, og dufter rigtig godt. Den redder enhver jeg-havde-ikke-tid-til-at-vaske-hår situation, og er derfor et must. Tørshampooen fås også i fullsize, og så fås den i blonde, brun og sort, så den passer til lige netop DIN hårfarve. Find den på Nelly lige HER.

SPLAT mundskum: Redningen til jeg-har-glemt-at-børste-tænder, jeg-har-spist-hvidløg-til-frokost eller kaffeånden. Skummen bruges ved, at man pumper lidt skum i munden, gurler i 5 sekunder og spytter ud. Man skal ikke skylle efter med vand. Det er nemt og diskret! Skummen har en sød smag, og er på ingen måde parfumeret – som man ellers skulle tro. Det er klinisk bevist, at den forebygger plak med op til 97%, den blokerer for karie baktierier, den har en effektiv virketid på 4 timer og så forbedre den behandlingen af betændelse samt den hygiejniske tilstand i munden. Den indeholder ikke kunstige farver, slibemidler, alkohol, chlorhexidin eller flourid.

DeoDoc Deowipes Intimate: De her servietter er et nyt svensk on-the-go produkt til intimområdet, men kan altså også bruges under armene, da de har en antiperspirent effekt. De er udviklet af læger og har både været igennem dermatologisk og gynækologisk tests. De er ideelle, hvis det er gået lidt for stærkt eller du har brug for et quick fresh-up i løbet af dagen. De efterlader en duft af pære, bergamot og jasmin, og så er pakningen super diskret og nem at have med sig. Køb dem hos Nelly lige HER.

Salvequick vabelplaster: Vabelplaster er bare godt. Måske har dine arbejdssko gnavet, du skal direkte videre i byen i nogle ikke så behagelige stiletter eller noget tredje. Jeg har altid vabelplaster på mig, og fortrækker helt klart Salvequicks nyeste variant med Aloe Vera. Dét er en lifesaver. Du kan læse meget mere om vabelplasteret HER.

Carmex Lipbalm: Jeg har tidligere omtalt Carmex på bloggen, da jeg er rigtig glad for deres læbeprodukter. De beskytter læberne i alt slags vejr, og er god mod tørre og sprukne læber. Derfor er den også en lifesaver, da dårligt indeklima på diverse arbejdspladser ofte resulterer i bl.a. tørre læber. Den er altid med mig, så mine læber kan få fugt og blive dejlig bløde igen. Find Carmex på ASOS lige HER.

Ecooking Multibalm: Et universalt vidunderprodukt, der kan bruges til utallige ting. Denne er også super god mod tørre læber – men der foretrækker jeg altså Carmex. Derudover kan den bruges til plejning af tørre neglebånd, og så beroliger den kløe ved eksem og insektbid samt lindrer smerten ved mindre brandsår. Og meget andet! Multibalm indeholder bl.a. Delisens der hjælper mod kløe og smerter samt Xpertmoist, der er fugtgivende og regenererer den tørreste hud. E-vitamin hjælper til en bedre heling af sår, og så kan tidselolie og Shea Butter også nævnes som ingredienser.

Blotterazzi: BeautyBlender har kreeret endnu et fantastisk produkt, der opsuger overskydende fedt fra huden. Det lyder ikke lækkert, men mange af os kender til den lettere fedtet fornemmelse i løbet af dagen. Den skal anvendes tør på huden, og ødelægger ikke din makeup. Super nem at have med på farten i den fine æske med den ikoniske form. Æsken indeholder selvfølgelig et spejl, så du kan ordne problemet any where.

Nogle af produkterne er givet til test. Holdninger og meninger er mine egne. Indlægget er lavet på eget initiativ. 

Ingen kommentarer endnu

Efterlad gerne en kommentar til indlægget

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

Weekend på Nimb