MÁDARAs SOS-serie

Loving Delilah Cosmetics

ReklameimageJeg er blown away af Delilah Cosmetics makeup produkter. Mærket er ikke nyt, men jeg kendte personligt ikke til det. Designet er simpelt, smukt og lidt piget. Farverne er holdt i grålige, brunlige og lyserøde nuancer sammen med fine guld detaljer. Meget eksklusivt. Produkterne er dermatologisk testet, ikke testet på dyr og fri fra parabener.

Jeg har efterhånden fået testet alle produkterne, ikke helt til bunds, men et par gange eller to. Nedenfor kan I læse lidt om nogle af de produkter, jeg har fået testet 🙂

image

Deres highlighter er fantastisk. Den har forskellige nuancer, hvilket ikke giver det hvide/lyse skær, som jeg har oplevet med andre highlightere. Den er meget drøj i brug, så pas på med ikke at påføre for meget de første par gange 😉 Jeg forestiller mig at have den i mindst et år, hvilket gør prisen helt overkommelig. Prisen ligger på ca. 359 kr., men jeg kan ikke huske det helt præcist.

Jeg har testet deres concealer i stift, hvor jeg også blev glædeligt overrasket. Den skjuler røde områder og sorte render til perfektion. Den klumper ikke, men blender så fint ind i huden. Den fedter heller ikke, og fungerer rigtig godt under anden makeup. Jeg har ikke før haft en concealer, der ikke endte klumpede, fedtede eller ikke dækkede tilstrækkeligt. Den er drøj i brug, og har en fin holdbarhed. Musthave!! Den koster 239 kr., og fås i selvfølgelig i forskellige nuancer.

image

Deres lipliner er mat ligesom deres lipsticks. Liplineren er super holdbar, og holder til det meste – den er uden tvivl hver en øre værd. Jeg havde den på hånden, da jeg lavede swatches, og den overlevede 7-8 timer med regelmæssig håndvask og påføring af håndcreme før jeg fjernede den med makeup remover. Derimod skal deres lipstick påføres jævnligt i løbet af dagen. Det skal man lige være opmærksom på, men ikke desto mindre er jeg vild med konsistensen og farven. Jeg har endnu ikke haft en læbestift, der ikke kræver påføring i løbet af dagen, så for mig er det ikke et problem som sådan. Liplineren fås i to farver til en pris på 199 kr., mens lipsticken fås i flere 8-10 forskellige farver til en pris på 239 kr.

image

Jeg har også fået en blush, i en noget anderledes tone end jeg plejer, til test. Den får I en update på senere hen sammen med deres eyeshadows og deres Under Wear (primer), der er truly amazing! Delilah Cosmetics har – so far – mine bedste anbefalinger. Priserne er i den lettere dyre ende, men indtil videre har produkterne levet op til prisen.

image

Produkterne er givet til test, men indlægget er lavet på eget initiativ, og holdninger til produkterne er mine egne.

Ingen kommentarer endnu

Efterlad gerne en kommentar til indlægget

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

MÁDARAs SOS-serie