Min nyeste investering

Stor test af solcreme

imageJeg har fået mange skønne solcremer- og olier til test. I stedet for at skrive lidt om hvert produkt hist og pist, så har jeg på min ferie testet dem samlet. Hvilket sted er bedre at teste solcreme end på Mauritius? Jeg har duftet, smurt og mærket dem alle sammen på egen hud. Eller det vil sige, at jeg ikke kom igennem ALLE dem på billedet, da vi desværre ikke havde fuld sol hver dag (frygt ej, resten bliver testet på min næste ferie senere på året). Men dem jeg har fået testet, er alle mærket på egen hud. Det er selvfølgelig forskelligt hvad man er til – men vi kan vist alle blive enige om, at der ikke er noget værre end en fedtet solcreme, der gør dig helt hvid, ikke? 😉 

Jeg har inddelt indlægget i kropssolcremer, ansigtssolcremer og sololier, for at gøre det mere overskueligt. Hvis du er I tvivl om hvilken aftersun, du skal have med dig på ferie, så har jeg også testet en røvfuld af dem. Du kan finde mine fire favoritter – tre til kroppen og én til ansigtet – lige HER.

Nedenfor kan I læse om alle de kropssolcremer jeg har testet. Længere nede finder I ansigtssolcremer og sololierne 🙂

P20 Solcreme: Denne solcreme fås i faktor 15, 20, 30 og +50. Den kan bruges på hele kroppen, og er vandfast. P20 solbeskyttelse giver 10 timers beskyttelse, og er uden parfume og farvestoffer.

Min vurdering: P20 er egentlig ikke en creme, men en tynd spray. Jeg blev helt overrasket! Denne her solspray fungerer jeg slet ikke sammen med. Den lugter meget sprittet! Desværre har jeg oplevet, at den efterlader plamager på mit tøj, som ikke er til at få af igen. Den trænger fint ind i huden, og fedter ikke. Så hvis man kan overleve “duften” og kun er iført bikini/håndklæde, så er den en rigtig fin solcreme.

image

Yves Rocher Comfort Lotion: Denne lotion er med SPF 20, hvoraf mange af dem jeg har haft med er med SPF 15 eller 30. Derfor var det rigtig rart med en mellemting. Den er ikke vandfast. Pris 111 kr. lige HER (psst fri fragt).

Min vurdering: Den dufter dejligt, og trænger rigtig godt ind i huden. Jeg har intet dårligt at sige om den, udover at emballagen man den middel hårde flaske irriterede mig lidt.

image

 

Vichy Capital Soleil: Det her var den eneste SPF 50, som jeg fik testet på ferien. Der var ikke liiige sol nok til, at jeg mente, at det var nødvendigt. Denne spray er velegnet til sensitiv hud, og den er vandresistent. Den indeholder hverken parabener eller alkohol.

Min vurdering: Jeg fik ikke brugt sprayen meget, men jeg var yderst tilfreds, når den var i brug. Den dufter SKØNT! Den fordeles nemt på kroppen, fedter ikke og gør ikke huden hvid. Den kan jeg virkelig anbefale, hvis man skal ud og have fat i en høj faktor.

image

 

Melissa Solcreme: Denne solcreme har SPF 20. Den indeholder økologiske planteekstrakter og økologiske planteolier, der giver en dokumenteret reduktion af sol-, celle- og DNA-skader. Mellisa?s solserie modvirker rynker, tab af elasticitet og ældning af huden samtidig med at den giver intensiv fugt og virker beroligende og revitaliserer huden. Solcremen modvirker afskalning og hudirritationer. Den forlænger sommer-kuløren og vedligeholder hudens glød. Den er vandfast.

Min vurdering: Jeg fik desværre kun brugt solcreme én gang, da den slet ikke er mig. Den har den der “gammeldags” cremeduft. Sådan en kedelig og tung duft, der slet ikke er mig. Derudover synes jeg, at den er lidt svær at få tørret ordentligt ud, og så fedter den også mere end jeg kan acceptere. ØV, jeg er ellers glad for Mellisas produktprofil.

image

 

Nedenfor kan I læse om alle de ansigtssolcremer jeg har testet. Længere nede finder sololierne 🙂

Ilse Jacobsen Ansigtssolcreme: Denne creme fås i faktor 15 og faktor 30. Den er beregnet til ansigtet, og er vandfast. Formlen er baseret på tangekstrakt, der er rig på mineraler og vitaminer. Tangekstrakten har nærende og blødgørende egenskaber, der er god til tør og sensitiv hud. Tangen har en anti-aldrende og beskyttende effekt på stresset og moden hud.

Min vurdering: Solcremen dufter fantastisk – ligesom alle de andre cremer/olier i samme serie. Konsistensen er halv tyk, men den efterlader ikke huden hvid. Den giver et fint shine, men fedter minimalt! Den er nem at smøre ud, og man kan se/mærke at den bliver siddende efter en tur i vandet. Den er klart i den gode ende af skalaen.

image

 

La Roche-Posay Anthelios Solcreme: Denne ansigtssolcreme fås i SPF 30. En vandafvisende, ikke-fedtende og matterende ansigtssolcreme. Den er specielt god til fedtet hud, og på grund af den matterende effekt er den rigtig god til en storbys ferie eller lignende. Hvis man bare ligger på stranden eller ved poolen, så er det ikke det afgørende for mig i hvert fald. Den er 100% allergivenlig, indeholder et minimum af kemiske filtre, ingen parabener og ikke-comedogen.

Min vurdering: Denne her er jeg vild med! Den holder hvad den lover. Alt hvad der står ovenfor opfylder den. Jeg føler virkelig at min hud kan ånde. Den er meget flydende, så det skal man lige være opmærksom på første gang, at man bruger den. Duften er meget neutral, så den har jeg ikke nogle bemærkninger til.

image

 

Phyris UV Ad On: Denne er lidt anderledes, da det er en solserum. Det vil sige, at den kan bruges under din egen ansigtscreme, så man kan fortsætte sin beautyrutine som normalt, og stadig være optimal beskyttet. Dét er altså smart. Den fås med SPF 30.

Min vurdering: Den fungerer egentlig som en hver anden serum. Den trænger fint ind i huden, og fedter ikke. Man lægger ikke mærke til, at det er en solcreme, hvilket jo er det helt optimale. Den har en let neutral duft.

image

 

pHformula Ansigtssolcreme: Denne ansigtssolcreme er en faktor 30, og har en bredspekteret UVA/UVB solbeskyttelse. Den tilfører huden et peptide kompleks i kombination
med UV beskyttelse, der forebygger DNA skader, samt giver en antioxidant beskyttelse. Huden bliver derfor beskyttet mod fremtidige skader som solen ofte forårsager. Lover en mat finish og giver massere af fugt.

Min vurdering: Det er en skøn ansigtssolcreme, der egentlig ikke dufter af noget særligt. Den er nem at smøre ud, og jeg føler, at den tilføjer huden fugt. Desværre synes jeg ikke, at den efterlader huden mat, da den fedter på min hud. Alt i alt en fin solcreme.

image

 

Nedenfor kan I læse om alle de sololier jeg har testet.

Yves Rocher Body and Hair Protective Olie: En 2-i-1 sololie der både kan bruges til kroppen og til håret med SPF 15. Håret har også brug for solbeskyttelse, når man opholder sig i solen for ikke at blive afbleget, tørt og slidt. Olien er vandafvisende. Pris 98 kr. lige HER (psst fri fragt).

Min vurdering: Denne her olie har jeg været rigtig glad for. Den har en skøn duft, og trænger fint ind i huden. Den fedter stadig en smule, da det jo er en olie. Den giver en rigtig fin glød, og gør en lækker brun frem for rød.

image

 

Yves Rocher Invisible Spray: En oliespray med SPF 30. Indeholder Sea Holly, der har en unik evne til at tilpasse sig solens stråler. Kraften i Sea Holly-ekstrakten bliver udnyttet fuldt ud for at beskytte huden og samtidig give en gyldenbrun farve. Pris 127 kr. lige HER (psst fri fragt).

Min vurdering: Den er nem at påføre, smøre ud og efterlader ikke huden fedtet. Den dufter skønt!

image

 

Levevis Sololie: Denne olie fås – så vidt jeg ved – kun i solfaktor 30. Den kan købes hos Føtex, og koster kun 79 kr. Den er svane- og allergimærket, hvilket jo altid er et plus!

Min vurdering: Olien er nem at fordele, da det er en sprayflaske. Dét er jeg mest til. Olien trænger godt ind i huden, og “forsvinder” nærmest, hvilket – ud fra mine erfaringer – ikke er normalt for en olie. Men det er jo kun skønt! Den fedter overhovedet ikke, og jeg er altså svært tilfreds med den. Duften er meget neutral, så den har jeg ikke rigtig nogle bemærkninger til som sådan.

image

Ilse Jacobsen Sololie: Denne olie fås i faktor 15 og 30. Den er beregnet til kroppen, og er vandfast. Formlen er den samme som ovenstående.

Min vurdering: Jeg er vild med denne olie. Jeg har både brugt den i faktor 15 og 30. Den dufter – ligesom ovenstående – helt fantastisk, og så er jeg glad for, at det er en spray. Den er nem at fordele og trænger fint ind i huden. Den er mere olie agtig – efter mit hoved – da den ikke trænger fuldstændig ind i huden, men i stedet giver et lækkert og solbrunt shine! Den fedter en smule, men det forventer jeg også altid af en sololie. Det er trods alt olie. Den fungerer rigtig fint i vand.

image

Mange af produkterne er givet til test. Holdninger og meninger omkring produkter er mine egne!

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

Min nyeste investering