Får du fibre nok?

Til middag på slottet

image

I forbindelse med vores ophold på Hindgavl Slot fra søndag til mandag (kig HER) fik vi den skønneste 3-retters middag i laden. Middagen bar præg af årstiden, og bød bl.a. på asparges, nye kartofler og rabarber. Menuen kan ses – og læses – nedenfor. Jeg kan afsløre at min desserttallerken var ren nok til at blive stilt direkte op i skabet igen. Den dessert var spot on til mine smagsløg 🙂

Jeg er et rigtigt madøre – som mange af jer ved. Jeg elsker mad, og jeg sætter stor pris på kvalitet, gode råvarer og sjæl. Selvom jeg normalvis ikke er til fisk og skalddyr, må jeg indrømme, at jeg kunne have spist to foretter. De skønneste grønne og hvide asparges med velsmagene bitte små rejer, og radiser som jeg aldrig har set eller smagt dem før. De var syltet, så de var syrlige, søde og slet ikke bitre. Mums!

Hovedretten var lige mig (jeg jo er en bearnaise pige, så en hjemmerørt bearnaise kan altid trække en ellers udsøgt ret et niveau op). Mørt kød – desværre for rødt i midten til min smag – nye kartofler, god sovs og det lækreste crumblebagte spidskål. Jeg kan ikke engang beskrive, hvad det smagte af. Det var så anderledes og skøn en madoplevelse!

Desserten behøver jeg ikke komme yderligere ind på. Læs menuen og se billedet. Og ja, det smager ligeså godt, som I forestiller jer – faktisk bedre. Kokkene stod og tilberedte desserten i lokalet hvor vi sad, så fedt. Måske nogle af jer spottede det på snappen? 🙂

image

image

image

image

image

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

Får du fibre nok?