Til middag på slottet

Slotsophold i verdensklasse

image

Jeg tilbragte min dag i går og min formiddag i dag på Hindsgavl Slot. Slottet ligger omkring Middelfart i den skønneste natur. Det er midt i en meget presset tid, da jeg er igang med eksamenslæsning. Men det er faktisk rart at komme væk, og få tankerne hen på noget helt andet end studie. Selvom tiden kunne været brugt på læsning, så kan jeg mærke, at jeg havde brug for at koble af. Jeg har også ligget syg de sidste par dage, hvilket bekræfter mig i, at min krop er for presset. Så det var altså en tiltrængt getaway! 🙂

image

Jeg har nydt mit ophold så meget. Jeg har spist, oplevet og boet godt – mere end godt. Jeg MÅ og SKAL tage flere af sådanne ophold. Når pengene er til det, vel at mærke.

Da vi ankom til slottet fik vi hurtigt nøglerne til det hyggeligste værelse! Den runde “søjle” i midten er badet, er det ikke fantastisk? Jeg var vild med stilen, der både var beholdt i slottets ånd – meeeen også lidt moderniseret. Vi følte os begge hjemme, specielt da vi fik af vide, at det tidligere havde været brugt som kostald. MUUUH-ahahaha 😉

(fortsætter under billederne)

image

 

image image

image

Vi startede eftermiddag med kagebord, hvor det gennemgående tema var bær – og det smagte alt sammen så godt. Friskt og lækkert! Bær er altid en god idé. Kagebordet og kaffen blev serveret i slotsbygningen, hvor der var udsigt til parken. Vi følte os lidt royale, da vi sad der og drak kaffe i den skønneste stue. Blomster- og borddekorationerne passede så fint til stedet, og bidrog virkelig til den hyggelige stemning.

(fortsætter under billederne)

image image

Derefter havde vi tilmeldt os bridgewalking som var en af de eftermiddagsaktivitet, som Hindsgavl havde arrangeret – en oplevelse vi sent vil glemme. Jeg har en ting med højde. Jeg er ikke panisk angst, men jeg er fandme ikke glad for det. Vi troede, at vi “bare lige” skulle op på toppen af broen, få taget billeder og så ned igen. Men nej nej. Vi gik fra den ene ende langs broen (i 60 meters højde!!), over broen med bilerne kørerne under os, ned ad den anden side og over broen igen. Vi gik på sådan et stål gitter med frit udsyn ned til vandet. Vi var “spændt fast” i en tynd line, that’s it. Jeg blev virkelig angst, og det var så nervepirrende – men tilgengæld var der også en smuk udsigt. Jeg har aldrig været så glad for at sætte mine ben på jorden igen – lige med undtagelse af den gang hvor min kæreste og jeg var på parasailing i Tyrkiet. Hvorfor udsætter jeg mig selv for sådan nogle ting? Danmark er det eneste sted i verden sammen med Sydney, der tilbyder bridgewalking, hvilket jeg synes, er lidt fedt. Jeg er da også glad for at vi kom derop, og det er klart en oplevelse jeg vil anbefale til alle – ikke angste – personer, jeg kender. I kan læse mere HER 🙂

(fortsætter under billederne)

image

image

Derefter kom vi tilbage til slottet, fik lidt at spise og drikke hvorefter vi hørte foredrag med Connie Svendsen – en sjov, glad og inspirerende kvinde! På daværende tidspunkt var vi meget trætte, og det var lige før, at vi sprang middagen over. Det er jeg dog ufattelig glad for, at vi ikke gjorde, da vi fik serveret det lækreste mad – som simpelthen har fået sit helt eget indlæg lige HER 😉 Sjældent har jeg oplevet så opmærksomt et personale, som da vi spiste. De var meget behagelige, og slet ikke så stive, som man ellers tit kan opleve. Endnu et plus herfra der bidrog til en fantastisk aften.

(fortsætter under billedet)

image image

Morgenen startede med en morgenmad, hvor der var hvad der skulle være. Det var ikke en morgenmad ud over det sædvanlige, men der var nok. Særligt var jeg vild med, at f.eks. honningen, marmeladen og müslien var slottets egen. Det er sådan en detalje, der skabet hygge og sjæl. Og det er jeg vild med!

Før vi drog mod København var vi rundt at kigge udenfor. Det havde vi simpelthen ikke tid til dagen før. Vi gik ned forbi køkkenhaven, der var en oplevelse i sig selv. Vi mødte gartneren, der med stor passion fortalte lidt om hans arbejde, og som rødmede noget, da vi roste det. Der var fandme 20.000 kvm. uden et eneste stykke ukrudt – og det hele stod snorlige! Det er altså beundringsværdigt. Alt fra rabarber, til kartofler, til asparges, til bier der sørger for, at slottet bliver forsynet med honning. Jeg er meget imponeret, specielt når jeg ikke en gang kan golde fire potteplanter med blomster og én krydderurt på min altan. Og tænk at forsyne køkkenet med ens hårde arbejde, som vi gæster så får lov til sætte tænderne i. Det er en dejlig tanke. Jeg vil gerne tilbage til Hindsgavl Slot.

image image

 

Ingen kommentarer endnu

Efterlad gerne en kommentar til indlægget

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

Til middag på slottet