Opskrift: Rødbedepulp kylledeller

Om sødestoffer og EASIS (tidligere ISIS)

image

(Chokolademousse med knust cookies – begge dele fra EASIS)

Jer der følger med på instagram og snapchat (juliedeschanel) erfarede sikkert, at jeg var til event med EASIS – tidligere ISIS – forleden dag. Jeg fik smagt en masse forskellige sager uden sukker, set alle deres produkter, men vigtigst af alt, så blev jeg klogere på sødestoffer – og jeg er ikke mere så bange for dem, som jeg har været.

image

EASIS produkter er lavet helt uden sukker, og virksomheden er den førende i Danmark indenfor udvikling af produkter uden tilsat sukker. De udvikler deres produkter med hensyn til kostanbefalingerne fra diabetesforeningen, hvilket vil sige, at bl.a. diabetikere kan nyde godt af dem. MEN det kan alle vi andre altså også. Voksne såvel som børn. Man skal være lidt varsom i starten, da maven oftest skal vænne sig til sødestoffer – hvis man ikke tidligere har været vant til at indtage sødestoffer. Min krop er heldigvis tilvænnet, og jeg er specielt fan af deres cookies, mørk chokolade og kakaomandler! Årh….

Jeg føler, at mange sødestoffer er blevet stemplet som “farlige” i diverse medier. Et klassisk eksempel er aspartam – som EASIS dog IKKE bruger, selvom det egentlig er et rigtig godt sødestof, men det har bare fået et dårligt ry. Jeg er typen, der tit stoler blindt på sådanne ting i stedet for at sætte mig ind i det. Til eventet blev der fremhævet forskellige konklusioner på rapporter vedr. sukker og sødestoffer, som jo afliver nogle af de fordomme man (læs jeg) har haft til sødestoffer:

“…at sødestoffer ikke har en appetitfremmende effekt og dermed ikke fører til et øget energiindtag og vægtøgning…” Sverige 2007.

“Udskiftningen af sukker med intensive sødestoffer kan være et brugbart instrument til at reducere energiindtag, vægt og risiko for diabetes II og hjertekarsygdom.” Aarhus 2013.

“Indtag af sukkersødet drikke er associeret til forøget risiko for Hjertekar sygdom og visse dårlige ændringer i lipider, inflamatoriske faktorer og leptin… Indtag af artificielt sødet drikke er ikke associeret til risiko for hjertekar sygdom og biomakører” American Heart Association 2012.

De sødestoffer som EASIS kan tilsætte er sukkeralkoholer (bl.a. erythritol) og intensive sødestoffer (bl.a. sucralose og stevoil glycosider). De sødestoffer som EASIS ikke kan tilsætte er sukkerarter (bl.a. sukker, frugtsukker, druesukker) og naturligt sødende ingredienser (bl.a. honning og birkesagt). Meget af det her er ret teknisk, så jeg vil ikke gå for meget ind i det, men blot nævne det for jer – I er velkomne til at skrive spørgsmål nedenfor, hvis I vil have en dybere forklaring, så skaffer jeg det til jer 🙂

Selvom EASIS produkter er sukkerfri propper de dem ikke med en masse fedt og andre fyfy ting for at erstatte sukkeret. De bestræber sig på, at produkterne har et højt fiberindhold og et maksimalt indhold af fuldkorn samtidig med at indholdet af kulhydrat, kalorier, mættet fedt og salt er på et minimum. Og derfor har mange af deres produkter et lavere fedt- og kalorieindhold sammenlignet med lignende produkter – til trods for, at de har fjernet sukkeret. Ved at EASIS bestræber sig på at levere produkter med et højt fiber- og fuldkornsindhold, kan vi som forbrugere opnå en bedre mæthedsfornemmelse, når vi spiser deres produkter.

Vi fik lov at se hvilke produkter, der kommer til efteråret, og DÉR er der virkelig noget at glæde sig til! Blandt forårs nyhederne findes der multisød (sukkererstatning), free soft bar med karamel, kakaois med chokoladestykker, mørk chokolade med mint og EASIS egne cornflakes OG fuldkorns kammerjunker. Det kommer alt sammen på hylderne inden så længe – nogle steder kan produkterne allerede findes. Alt sammen uden tilsat sukker!

Deres sortiment kan I se HER, og hvis I har spørgsmål, så smider I bare en kommentar. Så vil jeg svare efter bedste evne – eller sende spørgsmålet videre til EASIS 🙂

image

Ingen kommentarer endnu

Efterlad gerne en kommentar til indlægget

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

NÆSTE INDLÆG

Opskrift: Rødbedepulp kylledeller