Helt alene....

New goodies!

image

Det lyder så kliché agtigt, men shopping gør mig glad helt inden i. Jeg tror, det er en blanding af lidt adrenalin over de fashion finds man gør sig, og endorfinerne fra den “succes” man (læs jeg) føler. Altså, ikke succes på den måde – men sådan glæden over de ting man finder, og køber med hjem! I hvert fald forsvinder alle mine bekymringer – og endda også mine smerter, hvilket nok skyldes endorfinerne – for en stund. Altså, lige indtil dankortet køres igennem 😉

image

Jeg har både købt nogle ting (læs én – optimistisk to) som jeg virkelig manglede, og nogle ting som jeg ikke rigtig manglede, men mangler man ikke altid alt?

Først de SKØNNESTE vinter støvler fra Ganni. Jeg har haft ét par vinter støvler de sidste to sæsoner, og de er lange med hæl. Dem kan man ikke have på til alt, og så er de sindssygt varme, så skal man være inden døre er de et no-go. Men se lige dem her. ÅH! Billedet viser også fint hvor upraktisk det er at have dyr, når der skal tages billeder i dyrehøjde. Heldigvis matcher han fint støvlerne 😉

image

Dernæst den næste ting, som jeg kan forsvare sådan nogenlunde. En nøglesnor! Jeg smider altid mine nøgler væk – eller glemmer dem – men det problem er nu løst med nøglesnoren. At den så er fra Givenchy, og en med lignende funktion kan fås i Tiger til 10 kr., er jo en helt anden side af sagen 🙂

 

image

Og nu hvor vi er ved Givenchy, så se lige denne lækre lille pung. Jeg har en mikropung til 5-6 kort og en kæmpe pung, der næsten er clutch størrelse. Så denne her er jo den perfekte mellem ting, og derfor et musthave. Og så er den jo leopard, hvilket ikke skader.

image

Okaaay, selvom jeg er en guld-pige, så kom det her også med hjem. Smukt og enkelt læder armbånd fra Saint Laurent. Jeg er vild med Hermés og Balenciagas armbånd, men jeg gider altså ikke have noget, som alle render rundt med. Det må gerne være lidt specielt! Og hvis alle lige pludselig får det, så kan jeg forsvare mig med, at jeg var en af de første før det blev mainstream 😉

 

image

Min nye foretrukne strik. Den er håndstrikket, og mega varm, men den kradser overhovedet ikke! Jeg kunne rende rundt splitter nøgen, så lækker blød – og ikke kradsende – er den! Den er i samme farve nuance (ish) som støvlerne, så man kan vel egentlig godt forsvare købet af den ved at sige, at det er et sæt? Den er også fra Ganni, så jeg er sikker på, at det var tanken, da de strikkede den. Jeg er faktisk overbevist, for strikken er cognac (måske nærmere beige) og blå – og støvlerne kunne fås i cognac og blå. Hermed forsvaret til perfektion, selvom jeg egentlig ikke skal stå til regnskab for nogen. Undtagen min bankrådgiver, selvfølgelig.

image

Har du fået shoppet noget lækkert for nylig?

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

NÆSTE INDLÆG

Helt alene....