Wellness Weeks i Magasin

Helt alene….

image

Det er forfærdelig grænseoverskridende at dele dette indlæg med jer. Men jeg har fra starten af sagt til mig selv, at denne blog skulle være hudløst ærlig. Den skal være mig, og give jer et indtryk af, hvem hende der gemmer sig bag titlerne som “jurastuderende”, “deltids-blogger”, “madelsker”, “pensioneret fitnessfreak” m.fl. er. Og nu er jeg nået til et helt nyt – og meget ømt – sted i mit liv. Jeg er nemlig blevet alene efter 3-4 år. Som i Morten er flyttet ud, og jeg bor nu i vores lejlighed – alene. Og i dag er det faktisk præcis 3 uger siden.

Der skal være en grænse, og den går dér hvor jeg begynder at uddybe hvorfor. Nogle ting er for personlige – specielt når der er andre end mig selv involveret – til at, det skal skrives ned til frit skue for fremmede såvel som bekendte. Det håber jeg, at I kan sætte jer ind i 🙂

Anyways. Som sagt bor jeg nu alene i det, der tidligere var vores fælles lejlighed. Det er mest af alt pisse mærkeligt, og så gør det ondt, at her hvor vi startede SAMMEN, der sidder jeg alene. Altså, Jesus Christus, jeg bliver jo konstant mindet om os. Der er billeder i stuen – og jeg gider jo ikke være en diva og brænde hele lortet, når det “bare” er en pause. Vores f*cking internet forbindelse hedder “Mortenjulie”, fordi Morten ikke var særlig kreativ den dag. Ville hellere have at den hed et eller andet mærkeligt, som normale internetforbindelser gør.

Selvom vi kalder det en pause, så er vi hver for sig for første gang i SÅ lang tid “frivilligt”. Min hverdag kører videre som før – med lidt flere veninde besøg og jævnt mere hvidvin – men intet er det samme.

Jeg sover ikke om natten. Eller jo, selvfølgelig sover jeg, men jeg får sammenlagt 3-4 timers søvn på en god nat. Det skyldes dels mine smerter, men også det, at jeg er rædselsslagen for at være alene! Det har jeg altid været. Men det er noget andet nu. Jeg har ikke en, der “tjekker op” på mig mere – jo min mor, men det er ikke det samme. Jeg har ikke en der er der om aftenen, når jeg går i seng, eller om morgenen når jeg står op. Jeg er helt alene – og bange. Det er min psyke, der spiller ind, det ved jeg godt, men det er ikke noget, man bare kan sige til sig selv. Frygter at der om aftenen kommer en bøhmand, og det først bliver opdaget, når jeg 3 dage efter udebliver fra en aftale eller fra arbejde.

Jeg har ikke sovet i min seng, siden han var her sidst. Jeg er mere tryg inde på sofaen, da det er længere væk fra hoveddøren. Åndssvagt, det ved jeg, og igen min psyke der spiller ind. Men vores – eller rettere mit – soveværelse er meget køligere end stuen, og jeg har ikke en til at varme mig om natten mere. Jo min varmepude, men den er ikke stor nok. Og sengen er alt for stor til lille mig det er bare forkert.

(fortsætter under billedet)
image

Jeg har lyset tændt om natten. Jeg griner lidt af mig selv, for det er mega barnligt. Jeg har ikke haft en natlampe i alt den tid, jeg kan huske. Men nu er lyset tændt hele natten. En ting er at jeg ikke tør være alene, men at være alene når det er mørkt? Fandme nej, dét er selvmord.

Jeg skal lære mig selv at kende. Hvem er jeg? Når man har været i et forhold i 3-4 år, og boet sammen før man overhovedet blev kærester, så kender man (jeg) ikke sig selv som individ. Det er på en måde akavet at være alene i så mange timer – i så mange dage, med sig selv. Jeg er begyndt at ligge mærke til mine egne særheder, som der førhen bare blev grint af – sammen med en anden. Jeg føler mig mere og mere akavet i mit eget selskab, for jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv.

Jeg ved ikke, hvornår jeg igen bliver kysset godnat. Det jeg savner aller mest, er den nærhed man har i et forhold. Den der kærlighed man ved, man altid har. Den tryghed man kommer hjem til, efter en lang og hård dag. Og den følelse man får, når man bliver krammet og kysset godnat, selvom man har været den største kælling hele aftenen. Den der – til tider – mega irriterende følelse af, at man ikke kan blive VED med at være sur, fordi man bare elsker så højt.

Jeg ved, at han kommer videre. Lige meget hvem af os, der er “først” – selvom det ikke er det, der handler om – så kommer han videre på et tidspunkt, hvis vi ikke skal videre sammen. Og det giver mig lyst til at begå mord på forhånd. Ej, jeg er jurastuderende, jeg ved godt, at sådan noget er fyfy (tilgengæld er jeg også ved at lære hvordan jeg slipper af sted med det, hæhæ). Men bare tanken om ham med en anden giver mig kvalme, ondt i maven og morderiske tanker.

Jeg ved, at jeg altid vil sammenligne ALLE med ham. Jeg vil aldrig kunne se en ny fyr uden at sammenligne ham med HAM – i hvert fald i lang tid. Om det er godt eller skidt, vil han altid blive målt med HAM. Jeg får jo aldrig det, som vi havde, med en anden.

Jeg ved, at jeg aldrig bliver hel igen. Efter “så mange” (det er mange i denne alder) år har man givet et stykke af sig selv, som man aldrig får tilbage. Det der skulle have været den fedeste og vildeste tid har været i den tid, jeg var sammen med ham. Jeg blev 18 år, jeg blev student, jeg startede på nyt studie, og alt hvad der hører med. Det får jeg aldrig tilbage. Men udover det så har jeg bare givet mig SÅ meget. Jeg har rykket – mange – grænser, som jeg troede, jeg kunne stå fast ved. På en måde hader jeg ham for at kunne gøre det ved mig, men på en anden måde ved jeg, at der var en grund til, at jeg gjorde det. Sådan er det, når man er forelsket og elsker et andet menneske – ubetinget.

(fortsætter under billedet)

image

Årh, hvor det trak tårer og grænser at skrive det her indlæg. Men det er også rart at komme ud med det hele – eller faktisk er det her jo bare en lille del, men det føles rart. Og så kan I se, at det hele ikke er så picture perfect, som det ser ud. Jeg er egentlig okay, overraskende okay. Nogle dage. Men jeg frygter lidt, at det er fordi virkeligheden ikke har ramt mig endnu. Og bare fordi man kalder det en pause, betyder det jo ikke, at det ender godt. Og det skal jeg nok til at indse.

Tak, fordi du læste med. Forhåbentlig har min ærlighed ikke skræmt dig væk 😉

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

NÆSTE INDLÆG

Wellness Weeks i Magasin